Opdatering 0.1 til MS CRM 2016

af Henrik Jensen 25. februar 2016 19:02

Microsoft har frigivet den første opdatering til MS CRM 2016, nemlig Opdatering 0.1 (Update 0.1). Opdateringen indeholder en meget lang liste med fejlrettelser.

Opdateringen råder ligeledes bod på problemer, som jeg selv har stødt ind i i forhold til installationen og konfiguration af ADFS/IFD.

Læs mere op opdateringen: Opdatering 0.1 til MS CRM 2016...

Opdateringspakke 4 til Serviceopdatering 1 til MS CRM 2013

af Henrik Jensen 25. februar 2016 17:42

Så har Microsoft frigivet Opdateringspakke 4 til Serviceopdatering 1 (Rollup 4 for SP1) til MS CRM 2013. Opdateringspakken indeholder en lang liste med fejlrettelser.

Jeg anbefaler at se den komplette liste med fejlrettelser ved at klikke på nedenstående link til Knowledge Base-artiklen.

Ud over fejlrettelserne indeholder opdateringen understøttelse af:

  • Windows 10
  • Microsoft Edge
  • Dynamics CRM App for Android 5.0 on tablets
  • Dynamics CRM App for Apple iOS 9.0 on tablets
  • Dynamics CRM App for Windows 10 on tablets

Flere informationer om opdateringspakken: Opdateringspakke 4 til Serviceopdatering 1 til MS CRM 2013...

Resco køber CWR’s mobile CRM

af Henrik Jensen 25. februar 2016 08:09

Resco, som har udviklet Mobile CRM-klienten til Microsoft Dynamics CRM, annoncerede købet af CWR Mobility mobile CRM aktiviteter.

Microsoft har tidligere vist interesse i at købe CWR, men det faldt til jorden.

Rado Vozar, CEO i Resco forklarer; "Vi er meget stolte over at bekræfte, at vi tager over CRM aktiviteter fra firmaet vi så op til da vi var begyndt vores egen drift i den mobile CRM forretning.  Jeg mener, at dette yderligere styrker vores position som en førende udbyder af mobile løsninger til Microsoft Dynamics CRM samfund." 

Læs pressemeddelelsen (Engelsk): Resco acquired CWR’s mobile CRM...

Opdatering af værktøjskassen XrmToolBox (1.2016.1.30)

af Henrik Jensen 21. februar 2016 12:29

Den franske gut Tanguy Touzard har atter opdateret den uundværlige værktøjskasse XrmToolBox (version 1.2016.1.30).

Opdateringen indeholder en række generelle fejlretninger. Denne version indeholder ikke egentlige nyheder, men en række forbedringer.

Læs mere om nyhederne (Engelsk): Release notes XrmToolBox 1.2016.1.30...

Download XrmToolBox: XrmToolBox for Dynamics CRM...

Opdatering af Ribbon Workbench

af Henrik Jensen 20. februar 2016 09:36

Scott Durow fra Develop 1 har annonceret en opdatering af Ribbon Workbench.

Opdateringen omfatter overordnet:

  • Understøttelse af MS CRM 2015 Opdatering 0.1 og 0.2
  • Understøttelse af MS CRM 2015 Opdatering 1
  • Understøttelse af MS CRM 2016
  • Mindre fejlrettelser og forbedringer

Link til ændringslog (Engelsk): Ribbon Workbench Changelog...

Download Ribbon Workbench: Ribbon Workbench 2013/2015/2016...

Læs mere om Ribbon Workbench (Engelsk): Getting started with the Ribbon Workbench...

Fejl ved oprettelse af Mailserverprofil (Email Server Profile) - mangler felt på formular

af Henrik Jensen 19. februar 2016 08:00

Når man konfigurerer Server Side Synchronization (SSS) i MS CRM, kan man møde en ret irriterende fejl, som kan hindre at man kan fuldføre konfigurationen. Fejlen opstår når man opretter en Mailserverprofil (Email Server Profile).

På formularer mangler Sand/Falsk-feltet Brug repræsentation til indgående mail (Use impersonation). Det er selvfølgelig en fejl at feltet mangler. En fejl som øjensynlig er opstået efter MS CRM 2015 Update 0.1 og 0.2. Fejlen opstår ligeledes i MS CRM 2016.

Det er ikke muligt at redigere formularen, for dermed at få vist feltet, men man kan indstille feltet til standard at indeholde værdien Sand (True). Det gør man ved at redigere feltet Brug repræsentation til indgående mail (incominguseimpersonation). Efter en publisering af ændringen skal man oprette en ny Mailserverprofil for at ændringen slår igennem.

Imellemtiden kan vi så vente på at Microsoft udsender en rettelse som får feltet vist igen.

Inspiration til dette indlæg er hentet fra denne tråd (Engelsk): Use Impersonation is not shown...

Opdatering af DocumentsCorePack til MS CRM 2015/2016

af Henrik Jensen 17. februar 2016 18:21

Min kollega Thomas Pein-Lorenzen gjorde mig opmærksom på at mscrm-addons.com har frigivet en opdatering til DocumentsCorePack til MS CRM 2015/2016. Opdateringen har versionsnummer 2015.115.

Opdateringen omfatter en række forbedringer samt fejlrettelser. Der beskrevet på engelsk:

  • AssureSign Support
  • AS/DS Dialog Improvements
  • FetchXML support without RelationshipName
  • HeartBeatService Update
  • Searchbox for Treeview COPY
  • Changed Predefined Relationships
  • Dialog edit supports now IE/FF/Chrome
  • Dialog: required/optional attendees can be saved as command
  • E-Signature Errorhandling
  • Service Eventlog support
  • General Exceptionhandling
  • Fix Debugging Option
  • RemoveFromWatchlist
  • Watched Conig Upper/Lower Case issue solved
  • Workflowselection in DCP Designer
  • unregister services during uninstall
  • ServiceRestart Improvements
  • Windows 10 Notifications
  • SPSDomain Bug Fixed
  • Docusign SOBO support
  • Dialog: required attendees in to, optional in cc
  • IFD setup supports more than just 443
  • html with base64 upgrade
  • advanced  and better CreateActivityFor  
  • Fix "Serviceappointment" Problem COPY
  • Fix - DateTime Properties could not be read
  • Add new field (Template from User/Temp Setting)
  • Template out of any Note is supported

Download DocumentsCorePack til MS CRM 2015/2016 (Kræver login): DocumentsCorePack for MS CRM 2015/2016...

Office 365 Saturday den 12. marts på ITU i København

af Henrik Jensen 16. februar 2016 18:16

Lørdag den 12. marts 2016 deltager jeg som taler på eventen Office 365 Saturday, som afholdes på ITU i København.

Eventen er tiltænkt SharePoint-arkitekter, -udviklere og -brugere samt andet godtfolk, men har også et spor med CRM. Der er følgende CRM-indlæg på eventen:

  • Henrik Jensen (EASYConsult): Indlæg om nyheder og trends i CRM.
  • Ramon Soto Mathiesen (Delegate): Viser eksempel på hvordan man kan kode med SharePoint som frontend og CRM som backend.
  • Peer Omann (Danske Fragtmænd):  Fortæller om deres løsning/erfaringer i skyen.

Tilmelding samt yderligere informationer om talere, sponsorer og sessioner finder du her: Office 365 Saturday...

Microsoft arbejder på Opdatering 0.1 til MS CRM 2016

af Henrik Jensen 14. februar 2016 13:46

Microsoft arbejder på Opdatering 0.1 til MS CRM 2016. Datoen for frigivelsen er ikke annonceret endnu.

Men opdateringen vil være særdeles velkommen, og må meget gerne inkludere en noget bedre ydelse end den MS CRM 2016 bibringer...den er nemlig skrækkelig. Og det gælder såvel Online som Onpremise. Den er ligeledes helt gal med Outlook-klienten, og kunderne er ved at være rasende. Af samme årsag har jeg sat en del opgraderingsprojekter på hold indtil der er bedringer på vej.

Jeg har ligeledes oplevet en del dårligdomme for dem som benytter Citrix. Nu har MS CRM og Citrix aldrig haft det kærligt forhold, men på det seneste er den da helt gal. Igen er det Outlook-klienten som har en forfærdelig dårlig ydelse.

Der er sluppet lidt ud om hvilke ændringer og fejlrettelser der bliver frigivet. Læs mere i følgende blogindlæg (Engelsk): MS CRM 2016 Update 1 – What to expect...

Support på Internet Explorer stopper

af Henrik Jensen 8. februar 2016 16:39

Microsoft har udsendt følgende meddelelse i en nyhedsmail:

Support på Internet Explorer stopper

Internet Explorer vil ikke længere blive opdateret med features eller understøtte nye standard, men får kun sikkerhedsopdateringer. Fra den 12. januar er det kun IE 11 der vil blive supporteret og opdateret. Microsoft satser på Edge browseren fremadrettet, som også er standard browseren i Windows 10.

Hvad betyder det for MS CRM?

På den korte bane har det ingen betydning for MS CRM, idet der stadig vil blive udsendt sikkerhedsrettelser...men man skal alligevel overveje om ikke det er en god ide at opgradere til Internet Explorer 11. Det kan der være flere grunde til, ud over ovenstående. Bl.a. er der en væsentlig caching i Internet Explorer 11 end i IE 8, 9 og 10.

Edge-browseren er, i forhold til MS CRM, ikke kommet så godt fra start. Den fungere som sådan OK set fra en brugers vinkel, men fra en administrators eller udviklers vinkel er der mange fejl og uhensigtsmæssigheder i Edge-browseren. Læs mere herom i et tidligere blogindlæg: Praktisk erfaringer med Windows 10 og Edge-browseren i forhold til MS CRM...

Læs mere

MS CRM som lokal løsning (Onpremise) - hvad sker der med opdateringerne?

af Henrik Jensen 7. februar 2016 16:13

Jeg faldt over et blogindlæg (MSCRM On-Premises – the Rise and Fall of Rollups...), som jeg syntes er ret interessant, og som indeholder spørgsmål så der ikke nødvendigvis er en fornuftig forklaring på, men lad os lige se på hvor mange opdateringer der er frigivet til Onpremise igennem årene:

Der blev således kun frigivet 1 reel opdatering til MS CRM 2015 indenfor næsten 1 år, og denne opdatering indeholdt ikke de seneste funktionaliteter som man finder i ditto opdatering til Online-udgaven.

I blogindlægget gætter forfatteren på, at Microsoft i fremtiden vil lave en anderledes måde at håndtere opdateringer på, sådan at Onpremise og Online mere ligner hinanden...men den er jeg ikke enig i. Jeg er mere enig i en af de kommentarer som der er til blogindlægget, nemlig at Microsoft har en åbenlys interesse i at presse kunderne over på online. 

Den tidligere chef for Dynamics CRM, Corporate Vice President Bob Stutz har tidligere udtalt, at han egentlig betragter Onpremise som en klods om benet. Jeg har tillige mødt samme holdning hos personer hos Microsoft Danmark.

Jeg er da godt klar over at fremtiden peger i retning af at vi kommer mere og mere Online...men derfor behøver Microsoft jo ikke at opføre sig arrogant!

Hjemmeside med fremtidsplanerne for MS CRM

af Henrik Jensen 7. februar 2016 08:38

Der sker hele tiden mange ting omkring MS CRM, og det kan nogle gange være svært at følge med i nyhederne samt hvad Microsoft har i planerne med MS CRM. Microsoft har lanceret en Engelsksproget hjemmeside (Microsoft Dynamics CRM Roadmap...) som har til formål at beskrive:

  • De seneste nyheder om MS CRM
  • De seneste frigivelser og funktionaliteter til MS CRM
  • Hvad der er under udvikling
  • Udsatte frigivelser
  • Tidligere frigivelser

I en liste kan man vælge mellem de forskellige miljøer i MS CRM.

Bliv medlem af CRMUG DK

De regionale afdelinger i CRMUG giver mulighed for a mødes med andre medlemmer af CRMUG i dit lokalområde. Hermed får du mulighed for at mødes ansigt til ansigt og vidensdele med andre brugere af Microsoft Dynamics CRM i dit område.

Læs mere den Danske afdeling af CRMUG...

Om Henrik Jensen

Jeg har altid fingeren på pulsen når det drejer sig om Microsofts produkter & teknologier, og især når det handler om Microsoft Dynamics CRM.

Henrik Jensen

Jeg har arbejdet professionelt i IT-branchen mere end 25 års, deraf mere end 18 år med CRM-systemer, og samtidig indehaver af mere end 50 Microsoft-certificeringer.

Mobil: +45 20 300 300
E-mail: hj@easyconsult.dk

EASYConsult ApS

Læs mere...

Downloads, værktøjer, installation og JScript

Downloade komponenter til MS CRM:
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Liste over Opdateringspakker (Rollups):
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Værktøjer til MS CRM:
    • Liste med værktøjer til MS CRM

Krav og opsætninger til installation:
    • Krav og opsætninger MS CRM 2011
    • Krav og opsætninger MS CRM 2013
    • Krav og opsætninger MS CRM 2015
    • Krav og opsætninger MS CRM 2016

JScript eksempelkode:
    • JScript eksempelkode

Diverse værktøjer:
    • Sysinternals
    • PowerShell og MS CRM 2011

Månedsliste

Forbehold

Alt hvad du læser på denne blog er alene udtryk for mine egne holdninger og meninger, og kan ikke henføres til andet end som så.

De løsninger jeg fremstiller på denne blog er ikke nødvendigvis testet i et driftsmiljø. Hvis du gør brug af mine løsninger er det på eget ansvar.