Vis telefon app i Chrome

af Henrik Jensen 22. maj 2018 09:01

Med Chrome-browseren er det muligt at få vist den mobile app til Dynamics CRM. Man skal gøre følgende:

  1. Åbn Dynamics 365 i Chrome
  2. Tast CTRL+SHIFT+I eller F12 (Developer mode)
  3. Tast CTRL+SHIFT+M (Mobile mode)
  4. Klik på knappen med de 3 prikker og vælg Show device frame
     

     
  5. Man kan indstille browseren til at vise en række forskellige mobile enheder. Dog vises der kun Devise frames for Apple-produkter.

Microsoft understøtter GDPR på mange fronter

af Henrik Jensen 5. maj 2018 08:48

Microsoft bruger enorme kræfter på at beskytte data i sine applikationer, herunder også i skyen. Særlig efter at Persondataforordningen (GDPR) begyndte at spøge er der lagt endnu flere kræfter i at tilpasse applikationer og teknologier så de lever op til GDPR.

På Microsoft Trust Center kan man læse rigtig meget om GDRP, men jeg vil anbefale at tage et kig på en side der hedder Data Protection Resources, som indeholder en række beskrivelser af GDPR i forhold til  den enkelte produkter og teknologier.

CRM-software går som varmt brød

af Henrik Jensen 13. april 2018 08:51

Jeg faldt over en artikel i Computerworld, med overskriften CRM-software går som varmt brød. Ifølge Gartner blev der i 2017 solgt CRM-software for i alt 39,5 milliarder dollar, og der vil blive solgt endnu mere i 2018.

I følge artiklen er der flere grunde til at CRM-markedet er det hurtigst voksende software-område overhovedet for tiden, herunder:

  • Mere avancerede salgsprocesser i virksomhederne
  • Behov for mere marketing, med nye værktøjer.
  • Krav vedr. GDPR (Persondataforordningen)

I følge Gartner ser CRM-billedet således ud i 2017:

 

Redigering af Diagrammer i XrmToolBox med Advanced Chart Editor

af Henrik Jensen 9. april 2018 13:30

XrmToolBox finder man et værktøj, som er specielt egnet til at redigere Diagrammer i Dynamics 365. Værktøjet hedder Advanced Chart Editor.

Man kan åbne alle Diagrammer i værktøjet og redigere dem i en Chart Editor (direkte i XML-definitionen) og/eller i Visual Editor (Chart Editor Helper).

Yderligere informationer

Her er en række links til blogindlæg om Diagrammer (Engelsk):

Microsoft udvider antallet af datacentre i Europa og Mellemøsten

af Henrik Jensen 8. april 2018 08:54

Microsoft udvider antallet af datacentre i Europa og Mellemøsten.

Det første datacenter i Schweiz (Geneve og Zürich) og De Forenede Arabiske Emirater (Abu Dhabi) bliver en realitet. Microsoft har netop åbnet datacentret i Frankrig, som nu kan tilbyde Microsoft Cloud-baserede ydelser til Microsoft Azure og Microsoft Office 365.

Datacentrene i Tyskland udvides endvidere, og kan tilbyde flere lokationer.

Læs den officielle meddelelse (Engelsk): Microsoft expands cloud services in Europe and into Middle East to meet growing customer demand...

Multi-Factor Authentication (MFA) og CRM

af Henrik Jensen 29. marts 2018 13:11

Der er stadig flere og flere der benytter en godkedelsesmekanisme mere end bare at logge ind til en applikation såsom Dynamics CRM.

Kært barn har mange navne, så lad os lige få dem på plads: MFA, 2FAMulti-Factor Authentication, Two Factor Authentication, 2-faktor-sikkerhed, Totrinsgodkendelse...og sikkert flere endnu.

Der er flere metoder som kan benyttes, såsom at man modtager en SMS med en kode når man logger ind til et system eller server.

Den metode man ser mere og mere er en hvor man har en App på sin telefon. Ofte er det den mest simple. En sådan App kan f.eks. være Microsoft Authenticator. Den fungerer således:

  1. Du foretager login til en applikation (f.eks. CRM) eller en server.
  2. På din telefon modtager du en besked, som du godkender eller afviser.
  3. Godkender du meddelelsen får du adgang til applikationen eller systemet.
Din telefon kan konfigureres
til flere forskellige applikationer
og systemer 
 

Der skal ikke indtastes adgangs-
koder for at få adgang til appli-
kationen eller systemet

  Du modtager en besked på din 
telefon, som du kan godkende
eller afvise
       

De enkelte applikationer kan opsættes på forskellig vis. Hvis man arbejder med Microsoft i skyen, f.eks. Dynamics CRM, SharePoint eller andre, så kan MFA opsættes via Office 365 Portalen. 

Hvis man ønsker at benytte MFA på sine onPremise-systemer og infrastruktur, kan dette lade sig gøre ved brug af Active Directory Federation Server (ADFS). Læs mere om de mange muligheder og konfigurationer (Engelsk PDF-dokument (9 MB)): Multi-Factor Authentication Documentation...

Jeg kan ligeledes anbefale følgende læsning (Engelsk): Getting started with Azure Multi-Factor Authentication in the cloud...

Hvilke applikationer understøtter ikke MFA? Der er faktisk en del. I forhold til Dynamics CRM kan nævnes Kingswaysoft og ClickDimensions.

Forbedringer af sikkerheden: Brugersessions- og adgangsstyring

af Henrik Jensen 19. marts 2018 08:33

Igennem den seneste tid har Microsoft implementeret en række sikkerhedsmekanismer i CRM (online og onpremise), herunder session timeout. Advarsel før timeout. Indstillinger som man kan styre via Systemindstillinger eller via PowerShell.

Sikkerhedsmekanismerne gælder primært for Dynamics 365 version 8.1 og nyere. CRM 2015 er delvist omfattet.

Man kan lave indstillingerne i  Indstillinger, Administration, Systemindstillinger i fanen Generelt.

Læs mere om indstillingerne her: Forbedringer af sikkerheden: Brugersessions- og adgangsstyring...

CRMUG Danmark: Dynamics CRM App til Outlook

af Henrik Jensen 14. marts 2018 10:44

Tirsdag den 13. marts 2018 deltog jeg i et CRMUG Danmark-event, som denne gang blev afholdt hos Stark i Odense.

Der var som  sædvanlig nogle spændende emner på bordet, såsom Microsoft Fast Track (en hurtig måde at komme i skyen på), GDPR (Persondataforordningen).

Jeg havde et indlæg om Dynamics CRM til Outlook, hvor jeg gennemgik App'en på godt, men desværre, mest på ondt. Der er rigtig mange udfordringer med såvel Plugin'en og App'en til Outlook i øjeblikket.

Microsoft har ændret strategi vedr. Plugin'n til Outlook (Læs mere: Dynamics 365 til Outlook udgår alligevel ikke med Dynamics 365 v10...), som fortsætter. Da det er alment kendt at der er problemer med Plugin'n, og at der også er problemer med App'en, kan man frygte at det vil skabe endnu flere problemer, men det har Microsoft en løsning på, nemlig ved at bruge følgende matematiske formel:

Her er min PowerPoint-præsentation fra eventen: CRMUG - Dynamics App til Outlook.pdf (563,82 kb)

Nyeste komponenter til Visual Studio, SSIS og Kingswaysoft

af Henrik Jensen 13. februar 2018 11:46

De nyeste komponenter til Visual Studio, SSIS og Kingswaysoft omfatter:

Vær opmærksom på at det kun er SQL Server 2012 eller senere der er understøttet af ovenstående konfiguration.

Information om hvilke GDPR-krav virksomheder skal leve op til inden maj 2018

af Henrik Jensen 12. februar 2018 11:56

Det er for alvor gået op for virksomheder at der træder en ny persondataforordning (også kaldet GDPR - General Data Protection Regulation) i kraft den 25. maj 2018. Jeg deltager i en række projekter hvor Dynamics CRM kommer ind i billedet.

I de fleste af de projekter jeg indgår i gør vi brug af de retningslinjer og værktøjer, som Microsoft stiller til rådighed, og jeg har derfor samlet en række links (Engelsk):

Det dejlige ved at arbejde med Dynamics CRM er, at sikkerhedsværktøjerne (Sikkerhedsroller, Post-baseret sikkerhed samt Feltsikkerhed) er tilstede, og understøtter de krav der er til beskyttelse af data. Læs mere (Engelsk): How our products help with GDPR compliance (Dynamics 365)...

CRMUG Summit 2018 i Dublin

af Henrik Jensen 8. januar 2018 19:32

CRMUG Summit 2018 afholdes i Dublin i perioden 24.-26. april 2018.

 

Jeg skal tale på 2-3 events. Hvilke er ikke helt besluttet endnu, men det skriver jeg mere om senere.

Læs mere om eventen her: Summit EMEA...

Man kan forudbestille sin tilmelding allerede nu og få optil 400  Euro i rabat. Læs hvordan her: Preregister to CRMUG EMEA...

Opdatering af FetchXML Builder

af Henrik Jensen 6. januar 2018 09:44

Jonas Rapp har opdateret værktøjet FetchXML Builder.

Opdateringen omfatter ændring af layoutet, men også med flere nyttige funktioner. Man kan bl.a. nu bygge FetchXML og samtidig se resultatet af kørslen. Man kan endvidere lave en række standardindstilliger, som ligeledes er meget nyttige.

Link til mere information om FetchXML Builder (Engelsk): FetchXML Builder for Microsoft Dynamics 365/CRM got an extreme makeover...

Bliv medlem af CRMUG DK

De regionale afdelinger i CRMUG giver mulighed for a mødes med andre medlemmer af CRMUG i dit lokalområde. Hermed får du mulighed for at mødes ansigt til ansigt og vidensdele med andre brugere af Microsoft Dynamics CRM i dit område.

Læs mere den Danske afdeling af CRMUG...

Om Henrik Jensen

Jeg har altid fingeren på pulsen når det drejer sig om Microsofts produkter & teknologier, og især når det handler om Microsoft Dynamics CRM.

Henrik Jensen

Jeg har arbejdet professionelt i IT-branchen mere end 25 års, deraf mere end 18 år med CRM-systemer, og samtidig indehaver af mere end 50 Microsoft-certificeringer.

Mobil: +45 20 300 300
E-mail: hj@easyconsult.dk

EASYConsult ApS

Læs mere...

Downloads, værktøjer, installation og JScript

Downloade komponenter til MS CRM:
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Liste over Opdateringspakker (Rollups):
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Værktøjer til MS CRM:
    • Liste med værktøjer til MS CRM

Krav og opsætninger til installation:
    • Krav og opsætninger MS CRM 2011
    • Krav og opsætninger MS CRM 2013
    • Krav og opsætninger MS CRM 2015
    • Krav og opsætninger MS CRM 2016

JScript eksempelkode:
    • Javascript API-reference
    • Javascript eksempelkode

Diverse værktøjer:
    • Sysinternals
    • PowerShell og MS CRM 2011

Visual Studio, SSIS og Kingswaysoft
    • Visual Studio 2017
    • Dataværktøjer (SSIS) 2017
    • Kingswaysoft

Månedsliste

Forbehold

Alt hvad du læser på denne blog er alene udtryk for mine egne holdninger og meninger, og kan ikke henføres til andet end som så.

De løsninger jeg fremstiller på denne blog er ikke nødvendigvis testet i et driftsmiljø. Hvis du gør brug af mine løsninger er det på eget ansvar.