af Henrik Jensen
22. oktober 2013 16:00
Microsoft har frigivet Opdateringspakke 1 (Rollup 1) til version 3 af Connector for Microsoft Dynamics (Build 3.1.116.2). Denne frigivelse har fokus på en forbedret ydelse. Kun enkelte nye funktionaliteter er kommet til.
Opdateringen omfatter bl.a.:
Ydelse |
Den overordnede ydelsen af Connectorens Webservice, Log og Adapter er atter forbedret i denne udgivelse. |
Funktioner (Features) |
Når man genstarter Retry-funktionaliteten, så vil denne køre umiddelbart - uden forsinkelse. |
Dynamics AX |
Hvis man har implementeret Microsoft Dynamics AX 2012 R2 CU 6 eller senere, så er XPO ikke længere nødvendig. Man kan benytte ConnectorHelper-klassen, som er inkluderet i opdateringen, for at opnå samme funktionalitet omkring opsætning og konfiguration af Dynamics AX. |
Dynamics GP |
Alle tidligere udgivelser af Dynamics GP 2010 og GP 2013 er nu understøttet af Connectoren, og kan benyttes i nye og eksisterende installationer. |
Dynamics NAV |
Dynamics NAV 2013 R2 er nu understøttet. |
MSDI-databasen |
Denne frigivelse vil opdatere MSDI-databasen, og dermed give en bedre ydelse. |
|
|
Læs mere (Engelsk): Connector for Microsoft Dynamics V3 CU 1 released today...
Download (Kun adgang for MS-partnere): PartnerSource download Connector for Microsoft Dynamics...
af Henrik Jensen
15. august 2013 08:22
MVP Jukka Niiranen har begået et ganske udmærket indlæg (Dynamics CRM Data Visualization with Excel 2013 GeoFlow...), som jeg kan anbefale at læse hvis man har interesse for at få data, i MS CRM 2011, vist i forskellige former for kort. Dette ved brug af nogle relativ nye muligheder som Excel tilbyder i form af Power View og GeoFlow.
Jeg kan også anbefale at tage et kig på følgende Youtube-video om emnet.
af Henrik Jensen
12. juli 2013 08:18
Jeg faldt over en artikel som forklarer brugen af adgangstypen non-interactive, som kan benyttes til integration. Der er en række muligheder men også begrænsninger, som er fint forklaret i den engelsksprogede artikel.
Jeg kan anbefale at læse artiklen hvis du skal have styr på brugen af adgangstypen non-interactive.
Link til artikel (Engelsk): Restricting Access for Integrations to MS CRM Online Using the Non-Interactive Access Level...
af Henrik Jensen
23. april 2013 21:09
Jeg faldt over en artikel, på Computerworld, der handler om sikkerhed i forhold til skyen, cloud eller online (kært barn har mange navne). Det spændende ved analysen er dens omfang samt det faktum, at der ikke er registreret et eneste angreb mod Cloud-løsninger. Årsagen skal ofte findes i, at sikkerheden er i top, og derfor vælger kriminelle at angribe andre steder.
Jeg kan anbefale at læse artiklen, da den selvfølgelig er relevant i forhold til MS CRM 2011 Online.
Læs mere (Dansk): Kæmpe-analyse: Derfor er skyen totalt sikker...
af Henrik Jensen
12. april 2013 07:56
Firmaet Cowia Solutions har udviklet en connector til e-conomic. Connectoren kan benyttes sammen med Scribe Online.
E-conomic er et relativt lukket system, forstået på den måde, at det ikke er muligt at "pushe" data til alle entiteter i e-conomic, da e-conomics API ikke tillader dette. At e-conomic er et lukket system kommer også til udtryk i connectoren, som primært tilbyder envejskommunikation fra e-conomic til MS CRM 2011. Det er dog muligt at få synkroniseret udvalgte kundeinformationer begge veje, når kunden først er oprettet i e-conomic.

Konfigurationen af connectoren kræver en del teknisk snilde, og omfatter en del manuelt arbejde. Dette er dog udmærket beskrevet i dokumentet Installation and configuration of e-conomic connector for Scribe Online.
Læs mere om connectoren (Engelsk): E-conomic Connector by Cowia...
af Henrik Jensen
3. januar 2013 07:37
For lidt tid siden frigav Microsoft Opdateringspakke 2 (Rollup 2) til version 2 af Connector for Microsoft Dynamics (Build 2.2.209.2). En række fejl er rette og nye funktionaliteter er kommet til. Nyhederne omfatter bl.a.:
Dubletsøgning |
Dubletsøgningen er blevet kraftigt opdateret med en række nye muligheder. |
Data med nulværdier |
Data som indeholder nulværdier, f.eks. "005534" får ikke længere fjernet nullerne. |
Bedre logging |
Logging af flere objekter, samt underliggende objekter er nu understøttet, og dermed sikrer en bedre fejlsøgning. |
Dokumentation |
Dokumentationen er opdateret på en række punkter, herunder er der bl.a. lavet en mere detaljeret beskrivelse af funktioner til brug sammen med mapninger. |
NAV 2013 |
Connectoren understøtter nu godkendelsesmekanismerne til NAV 2013. |
Download (Kun adgang for MS-partnere): PartnerSource download Connector for Microsoft Dynamics...
af Henrik Jensen
23. november 2012 16:09
I går afholdt jeg et indlæg på MS CRM Partner Community hos Microsoft.
På dette Community-møde handlede mit indlæg om PowerPivot, og om hvordan man kommer i gang med at benytte PowerPivot til at lave rapporter som relaterer til såvel MS CRM som andre datakilder.
Dagen igennem har modtaget en række e-mails, samt henvendelser fra MS partnere og kunder via bloggen, hvor jeg bliver spurgt til PowerPoint-præsentation og links.
Så hermed min PowerPoint-præsentation: MSCRM_2011-CRM-rapporter_med_PowerPivot.pptx (498,84 kb)
af Henrik Jensen
28. oktober 2012 08:31
Microsoft har netop frigivet en ny adapter som kan benyttes sammen med Connector for Microsoft Dynamics.
Med adapteren, som er gratis, er det muligt at synkronisere data mellem 2 organisationer i MS CRM 2011. Adapteren kan benyttes i alle former for miljøer (on-premise, online, IFD mv.), hvilket betyder at man bl.a. kan bruge adapteren til at flytte data mellem et MS CRM 2011 testmiljø, som kører on-premise, med et MS CRM 2011-produktionsmiljø som kører online.
Læs mere og download adapteren (Engelsk): Microsoft Dynamics CRM 2011 Instance Adapter...
af Henrik Jensen
29. august 2012 23:15

Så er det atter ved at være tid til Campus Days, som denne gang afholdes det i CinemaxX Fisketorvet. Jeg har et indlæg om integrationsmulighederne med MS CRM 2011, med følgende indhold:
Integration mellem ERP og CRM...hvilken connector skal man vælge
Denne session har til formål at belyse hvilken integrationsmetode, samt hvilken teknologi, der anbefales til at håndtere integration mellem ERP og CRM. Microsoft Connector for Dynamics er anvendelig i nogle scenarier, Scribe i andre, og BizTalk i nogle tilfælde. På sessionen fremvises en række scenarier (simple, avancerede og komplekse), som danner grundlag for hvilken connector der skal vælges.
Håber vi ses på Campus Days 2012
af Henrik Jensen
26. august 2012 09:22
Jeg har tilføjet 2 nye værktøjer til listen, nemlig:
- Dynamics XRM Tools...
Værktøj indeholder en samling af en række nyttige værktøjer: Statistics, Metadata Browser, Trace Tool, oData Query Designer, JavaScript Converter og Configuration.
- User Settings Console...
Værktøjet er et Windows-baseret program, som kan bruges til at redigere indstillinger for brugere, som er placeret i flere afdelinger, i en organisation. En af de store fordele er, at man kan markere flere brugere og redigere dem i en arbejdsgang.
Liste med værktøjerne: Værktøjer til MS CRM 2011...
af Henrik Jensen
23. august 2012 22:54
Når man benytter MS CRM til Outlook vil, som standard, alle de Kontaktpersoner, man er ejer af, automatisk blive synkroniseret over i Outlook.
Hvis man, i Outlook, sletter en synkroniseret Kontaktperson vil den ikke blive slettet i MS CRM, men med sletningen i Outlook har man har indikeret, at man ikke længere ønsker Kontaktpersonen synkroniseret. Men hvad hvis man igen ønsker den slettede Kontaktperson synkroniseret med Outlook?
Den nemmeste løsning er at fjerne forbindelsen mellem Outlook og MS CRM-organisationen. Etablere forbindelsen igen og synkroniser dataene i Outlook...det bringer Kontaktpersonen, og eventuelt andre slettede Kontaktpersoner tilbage.

af Henrik Jensen
14. juli 2012 00:17
Når man synkroniserer data, herunder Opgaver, Aftaler og Kontaktpersoner, mellem MS CRM og Outlook bliver der selvfølgelig overført en del informationer i forskellige felter.
Jeg har skrevet et indlæg, som identificerer hvilke felter det drejer sig om i såvel den Danske og Engelske udgave af MS CRM 4.0/2011. Læs mere: Dataoverførsel mellem MS CRM og Outlook...