Opdatering af Projektstyring (Project Service) og Teknisk service (Field Service)

af Henrik Jensen 23. maj 2017 21:11

For kunder som benytter Dynamics 365, har Microsoft har frigivet opdateringer til Projektstyring (Project Service) og Teknisk service (Field Service).

Opdateringerne har følgende numre:

  • Projektstyring (Project Service): 1.2.0.69
  • Teknisk service (Field Service): 6.2.0.342

Microsoft har, mod sædvane, ikke været særlig informativ omkring nyhederne, hvilket har skabt en del frustration i CRM-kredse. Men Microsoft Dynamics 365-teamet har endelig sluppet informationer ud om ændringerne. Der er dog frigivet lidt information som du kan læse om her (Engelsk):

Ud over forbedringer i ydelsen er der primært tale om fejlretninger og en del forbedringer i planlægning og ressourcestyring.

LØSNING: Undergitter kan forsvinde i MS CRM 2011 efter Windows-opdatering

af Henrik Jensen 23. marts 2017 17:10

Jesper Funk fra Brüel & Kjær kan nu meddele at Microsoft har lavet en midlertidig frigivet af en løsning til problemet med Undergitter kan forsvinde i MS CRM 2011 efter Windows-opdatering...

Problemet handlede egentlig om mere end bare undergitre, men også problemer med:

  • Dashboards
  • Advanced Find
  • Flerlinjet tekst

Man kan læse mere om den midlertidige løsning her (Engelsk): Forms in Dynamics CRM 2011 are broken after KB 4013073 for Internet Explorer 11 is installed...
Man kan downloade løsningen her (Engelsk): Microsoft Update Catalog...
En special løsning til Windows 10 kan findes her (Engelsk): Microsoft Update Catalog...

Ud over Jesper har Netcompany testet løsningen på flere kunder.

Den midlertidige løsning vil blive frigivet sammen med en automatisk opdatering snarest muligt.

Undergitter kan forsvinde i MS CRM 2011 efter Windows-opdatering

af Henrik Jensen 18. marts 2017 08:39

Jesper Funk fra Brüel & Kjær har tippet mig om et problem, som man kan rende ind i hvis man har MS CRM 2011.

Problemet er at undergitter ikke vises i MS CRM 2011. Fejlen kan opstå hvis man implementerer Security Update for Microsoft Windows (KB4013429). Problemet kan ikke alene løses ved at fjerne sikkerhedsopdateringen.

Jesper Fogh og Jesper Funk fra Brüel & Kjær har gennemført en supportsag hos Microsoft, som har anerkendt problemet, så må vi se hvordan problemet løses. Der udkommer nemlig ikke flere opdateringspakker til MS CRM 2011. Læs mere om det her: Opdatering til Opdateringspakke 18 til MS CRM 2011...

Jesper Fogh og Jesper Funk fundet en midlertidig løsning på problemet.

På CRM-serveren (eller CRM FrontEnd-serverne), i filen global.css.aspx, skal man indsætte følgende til sidst i filen:

table.ms-crm-Form-Layout span[type="subgrid"] {position:static !important}

Filen global.css.aspx finder man 2 steder:

  • C:\Program Files\Microsoft Dynamics CRM\CRMWeb\_common\styles\
  • C:\Program Files\Microsoft Dynamics CRM\CRMWeb\Help\Common\

Der er andre som har bokset med problemet, som man kan læse mere om i denne tråd (specielt til sidst i tråden) (Engelsk): Win10 March cumulative update KB 4013429 breaks display of forms in MS CRM 2011... 

Opdatering af Kingswaysoft (7.2)

af Henrik Jensen 19. februar 2017 08:12

I slutningen af januar 2017 frigav Kingswaysoft en Winter Release af deres SSIS Integration Toolkit...ikke bare til MS CRM, men også til den enorme mængde af produkter og teknologier, som KingswaySoft kan integrere til.

I forhold til MS CRM omfatter opdateringen en række nyheder, udvidelser samt almindelige fejlretninger. Læs mere om disse her: SSIS Integration Toolkit Winter 2017 Releases...

BEMÆRK! Man bør altid benytte samme version af KingswaySoft til designer og server. Der kan opstå problemer hvis man f.eks. på serveren bruger version 7.1, og i designeren benytter version 7.2.

Download Kingswaysoft SSIS Integration Toolkit (Engelsk): Download the SISS Integration Toolkit for MS CRM...

OPDATERING: Server-side synkronisering (Server Side Synchronization)

af Henrik Jensen 20. oktober 2016 13:11

Jeg har tidligere lavet et blogindlæg som beskriver hvordan Server-side synkronisering fungerer, og hvad man skal være opmærksom på "Det med småt". Læs mere her: Server-side synkronisering (Server Side Synchronization)...hvilken betydning har det?...

Henrik Kappel fra Wikap har gjort mig opmærksom på endnu en ting man skal være opmærksom på ved konfiguration af MS CRM til brug af Server-side synkronisering i forhold til Exchange Online.

Ved opsætning af Server-side synkronisering i forhold til Exchange Online, er der en irriterende fejl i formularen for Mailserverprofil (Mail Server Profile) i MS CRM. Dette gælder dog kun for MS CRM Online.

 

Som standard er Autodiscovery (Registrer automatisk serverplacering) indstillet til Exchange Online, men der er ofte et problem når den skal teste og aktivere Postkasser (Mailboxes). Man mangler følgende felter:

 

Man kan have brug for at indstille Autodiscovery (Registrer automatisk serverplacering) til Nej (No), og samtidigt indtaste de to URL’s på Exchange Online (https://outlook.office365.com/EWS/Exchange.asmx), men det er ikke muligt på grund af fejlen.

Her er en beskrivelse og løsning på fejlen (Engelsk): CRM Online Server-Side Sync AutoDiscover Fix...

Jeg har opdateret mit tidligere blogindlæg om Server-side synkronisering: Server-side synkronisering (Server Side Synchronization)...hvilken betydning har det?...

Microsoft frigiver atter en u annonceret rettelse til MS CRM 2016 til Outlook

af Henrik Jensen 12. oktober 2016 07:02

Nogle af mine kunder har haft en del bøvl med MS CRM 2016 til Outlook med Serviceopdatering 1.

Fejlen resulterer i at Outlook crasher, og man kan diagnosticere sig frem til følgende fejl (ikke fuldstændig fejlmeddelelse):

Faulting application name: OUTLOOK.EXE, version: 15.0.4841.1000, time stamp: 0x575fd44b
Faulting module name: clr.dll, version: 4.6.1080.0, time stamp: 0x570c51a0
Exception code: 0x80131506
Fault offset: 0x002b5ad5
Faulting process id: 0x145c
Faulting application start time: 0x01d1ebb637676ca8
Faulting application path: C:\Program Files (x86)\Microsoft Office\Office15\OUTLOOK.EXE
Faulting module path: C:\Windows\Microsoft.NET\Framework\v4.0.30319\clr.dll
Report Id: 994b585d-0c90-4cdb-81bd-b78e07afd168
Faulting package full name: Faulting package-relative application ID:

Application: OUTLOOK.EXE
Framework Version: v4.0.30319
Description: The process was terminated due to an internal error in the .NET Runtime at IP 70325AD5 (70070000) with exit code 80131506.

Løsningen

Den umiddelbare løsning var at afinstallere den seneste opdatering (8.1.0000.0359) og installere den forrige opdatering (8.0.0001.0079).

Min gode kollega Philip Riis fra EG, har dog "opdaget" at Microsoft i det skjulte har opdateret Outlook-klienten, så den nu har version 8.1.0000.0371.

Opdateringen er frigivet uden at Microsoft har meldt noget ud om dette, på trods af at de har været klar over at der er en del som har haft problemer med Outlook-klienten. Læs mere her (Engelsk): Outlook 2016 continually crashes with CRM Plugin...

Se Microsoft ændring af versionsnummeret i følgende Knowledge Base-artikel: Link til Knowledge Base-artikel (Engelsk)
Download MS CRM 2016 til Outlook (Dansk): MS CRM 2016 Service Pack 1...

Opdatering 0.1 til MS CRM 2016

af Henrik Jensen 25. februar 2016 19:02

Microsoft har frigivet den første opdatering til MS CRM 2016, nemlig Opdatering 0.1 (Update 0.1). Opdateringen indeholder en meget lang liste med fejlrettelser.

Opdateringen råder ligeledes bod på problemer, som jeg selv har stødt ind i i forhold til installationen og konfiguration af ADFS/IFD.

Læs mere op opdateringen: Opdatering 0.1 til MS CRM 2016...

Opdateringspakke 4 til Serviceopdatering 1 til MS CRM 2013

af Henrik Jensen 25. februar 2016 17:42

Så har Microsoft frigivet Opdateringspakke 4 til Serviceopdatering 1 (Rollup 4 for SP1) til MS CRM 2013. Opdateringspakken indeholder en lang liste med fejlrettelser.

Jeg anbefaler at se den komplette liste med fejlrettelser ved at klikke på nedenstående link til Knowledge Base-artiklen.

Ud over fejlrettelserne indeholder opdateringen understøttelse af:

  • Windows 10
  • Microsoft Edge
  • Dynamics CRM App for Android 5.0 on tablets
  • Dynamics CRM App for Apple iOS 9.0 on tablets
  • Dynamics CRM App for Windows 10 on tablets

Flere informationer om opdateringspakken: Opdateringspakke 4 til Serviceopdatering 1 til MS CRM 2013...

Fejl ved oprettelse af Mailserverprofil (Email Server Profile) - mangler felt på formular

af Henrik Jensen 19. februar 2016 08:00

Når man konfigurerer Server Side Synchronization (SSS) i MS CRM, kan man møde en ret irriterende fejl, som kan hindre at man kan fuldføre konfigurationen. Fejlen opstår når man opretter en Mailserverprofil (Email Server Profile).

På formularer mangler Sand/Falsk-feltet Brug repræsentation til indgående mail (Use impersonation). Det er selvfølgelig en fejl at feltet mangler. En fejl som øjensynlig er opstået efter MS CRM 2015 Update 0.1 og 0.2. Fejlen opstår ligeledes i MS CRM 2016.

Det er ikke muligt at redigere formularen, for dermed at få vist feltet, men man kan indstille feltet til standard at indeholde værdien Sand (True). Det gør man ved at redigere feltet Brug repræsentation til indgående mail (incominguseimpersonation). Efter en publisering af ændringen skal man oprette en ny Mailserverprofil for at ændringen slår igennem.

Imellemtiden kan vi så vente på at Microsoft udsender en rettelse som får feltet vist igen.

Inspiration til dette indlæg er hentet fra denne tråd (Engelsk): Use Impersonation is not shown...

Microsoft arbejder på Opdatering 0.1 til MS CRM 2016

af Henrik Jensen 14. februar 2016 13:46

Microsoft arbejder på Opdatering 0.1 til MS CRM 2016. Datoen for frigivelsen er ikke annonceret endnu.

Men opdateringen vil være særdeles velkommen, og må meget gerne inkludere en noget bedre ydelse end den MS CRM 2016 bibringer...den er nemlig skrækkelig. Og det gælder såvel Online som Onpremise. Den er ligeledes helt gal med Outlook-klienten, og kunderne er ved at være rasende. Af samme årsag har jeg sat en del opgraderingsprojekter på hold indtil der er bedringer på vej.

Jeg har ligeledes oplevet en del dårligdomme for dem som benytter Citrix. Nu har MS CRM og Citrix aldrig haft det kærligt forhold, men på det seneste er den da helt gal. Igen er det Outlook-klienten som har en forfærdelig dårlig ydelse.

Der er sluppet lidt ud om hvilke ændringer og fejlrettelser der bliver frigivet. Læs mere i følgende blogindlæg (Engelsk): MS CRM 2016 Update 1 – What to expect...

Den Asynkrone service fejler, og en mulig løsning

af Henrik Jensen 5. januar 2016 08:12

Jeg har netop været i kontakt med Microsoft Support i forbindelse med et problem med den asynkrone service for en kunde. Vi boksende med problemstillingen i et par uger inden der kom en brugbar løsning. Her er problemstillingen og løsningen.

Problemstillingen

Den Asynkrone Service fejlede gentagne gange, og efter en række fejl blev servicen autmatisk genstartet, for at gentage samme mønster. Event Vieweren viste følgende (uddrag):

Host [NAVN FJERNET]: failed while monitoring asynchronous operations queue. Exception: System.Windows.Markup.XamlParseException: 'Add value to collection of type 'System.Windows.Documents.TableRowGroupCollection' threw an exception.' Line number '1' and line position '1212'. ---> System.ArgumentNullException: Value cannot be null.
Parameter name: item
  at MS.Internal.Documents.TableTextElementCollectionInternal`2.Add(TElementType item)
  at MS.Internal.Documents.ContentElementCollection`2.System.Collections.IList.Add(Object value)
  at MS.Internal.Xaml.Runtime.ClrObjectRuntime.Add(Object collection, XamlType collectionType, Object value, XamlType valueXamlType)
  --- End of inner exception stack trace ---

 

Løsningen

Efter at Microsoft Support kiggede forskellige tracelogs og hukommelsesdumps igennem, viste det sig at det handlede om den hukommelse der er allokeret til Performance Counters. Hukommelsen var for lille, og at det dermed forårsagede at den asynkrone service fejlede.

Fejlrettelsen er således at allokere mere hukommelse til Performance Counters. Det gøres ved at oprette en Key med navnet FileMappingSize, af typen DWORD, og indstille værdien (decimal) til 786432 på følgende Keys i Registreringsdatabasen:

  • HKLM\System\CurrentControlSet\Services\ServiceModelEndpoint 4.0.0.0\Performance
  • HKLM\System\CurrentControlSet\Services\ServiceModelOperation 4.0.0.0\Performance
  • HKLM\System\CurrentControlSet\Services\ServiceModelService 4.0.0.0\Performance

Hvis ovennævnte Keys ikke eksisteret så findes de under ServiceModelService 3.0.0.0.

Manglende + på Firma og Salgsmulighed på brugerdefinerede relationer til Forbindelser

af Henrik Jensen 5. november 2015 08:53

I MS CRM 2013 og 2015 er der, som standard, indsat et undergitter til ForbindelserFirma og Salgsmuligheder:

Hvis man selv indsætter et undergitter, som er indstillet til at vise Forbindelser, så kan man ikke få vist + tegnet:

Som standard er det ikke muligt at fremkalde + tegnet idet Microsoft har "hard-coded" dette, og dermed er det "by design". Om dette ændrer sig i fremtiden kan man bare håbe på. Læs mere om problemet her (Engelsk): Cannot get "+" sign to showup on Connections sub-grid on Account form same as it does on Opportunity form...

I mellemtiden har Scott Durow fra Develop 1 lavet en løsning som giver den ønskede funktionalitet samt mere til: Løs mere om dette her (Engelsk): Refreshed Connections UI Solution...

Bliv medlem af CRMUG DK

De regionale afdelinger i CRMUG giver mulighed for a mødes med andre medlemmer af CRMUG i dit lokalområde. Hermed får du mulighed for at mødes ansigt til ansigt og vidensdele med andre brugere af Microsoft Dynamics CRM i dit område.

Læs mere den Danske afdeling af CRMUG...

Om Henrik Jensen

Jeg har altid fingeren på pulsen når det drejer sig om Microsofts produkter & teknologier, og især når det handler om Microsoft Dynamics CRM.

Henrik Jensen

Jeg har arbejdet professionelt i IT-branchen mere end 25 års, deraf mere end 18 år med CRM-systemer, og samtidig indehaver af mere end 50 Microsoft-certificeringer.

Mobil: +45 20 300 300
E-mail: hj@easyconsult.dk

EASYConsult ApS

Læs mere...

Downloads, værktøjer, installation og JScript

Downloade komponenter til MS CRM:
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Liste over Opdateringspakker (Rollups):
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Værktøjer til MS CRM:
    • Liste med værktøjer til MS CRM

Krav og opsætninger til installation:
    • Krav og opsætninger MS CRM 2011
    • Krav og opsætninger MS CRM 2013
    • Krav og opsætninger MS CRM 2015
    • Krav og opsætninger MS CRM 2016

JScript eksempelkode:
    • JScript eksempelkode

Diverse værktøjer:
    • Sysinternals
    • PowerShell og MS CRM 2011

Månedsliste

Forbehold

Alt hvad du læser på denne blog er alene udtryk for mine egne holdninger og meninger, og kan ikke henføres til andet end som så.

De løsninger jeg fremstiller på denne blog er ikke nødvendigvis testet i et driftsmiljø. Hvis du gør brug af mine løsninger er det på eget ansvar.