Forkert formatering af Noter

af Henrik Jensen 7. september 2014 22:12

Hvis man har implementeret Opdateringspakke 2 og/eller Serviceopdatering 1, kan man opleve at fanen Noter bliver formateret forkert.

 ...mens den burde se sådan ud... 

Dette kan optræde under følgende betingelser:

  • Der er implementeret Opdateringspakke 2 og/eller Serviceopdatering 1.
  • MS CRM er implementeret med Engelsk sprog.
  • Organisationen er ikke Engelsk, men f.eks. Dansk.
  • Den/de installerede sprogpakke(r) er ikke opdateret og dermed følger versionen på serverkomponenten.

Løsningen er at opdatere MS CRM med den/de seneste sprogpakke(r).

Indsættelse af manglende knap til Tilknyttet visning i MS CRM 2013

af Henrik Jensen 26. august 2014 14:30

For nyligt opdaterede jeg en MS CRM 2011 til MS CRM 2013, og fandt ud af at noget manglede..nemlig knappen til Tilknyttet visning:

Endvidere mangler relationen i menuen:

Årsagen er at der mangler en "pegning" til entiteten i Navigationspanelet. Åbn formularen i designtilstand, og klik på knappen Navigering. Træk derefter entiteten fra Relationsoversigten til Navigationspanelet. Husk at Gem og Publicer.

...så er knappen tilbage, og menuen indeholder nu entiteten.

Genopret sikkerhedsroller ved opgraderinger

af Henrik Jensen 12. august 2014 17:02

Mange CRM-konsulenter er bekendt med det trick, at fjerne en sikkerhedsrolle, på en bruger, og sæt den samme sikkerhedsrolle på igen. Det kan i en del tilfælde afhjælpe en del problemer med at få adgang til data i MS CRM mv.

Forleden stødte jeg på en artikel, som anbefaler at man genopretter brugerdefinerede sikkerhedsroller...især hvis han har opgraderet MS CRM igennem flere versioner, f.eks. fra version 4.0 -> 2011 -> 2013.

For kort tid siden opgraderede jeg er organisation hvor brugerne havde en del bøvl med adgangen til forskelligt. Jeg tjekkede alt muligt omkring sikkerhedsrollerne, fjernede sikkerhedsrollerne fra brugerne og indsatte dem igen, men det løste ikke problemet.

Jeg endte med at gøre præcis hvad nedenstående artikel foreskrev...og det virkede.

Link til artikel (Engelsk)If upgrading more than one version, recreate security roles...

Det skjulte ydelsesværktøj til MS CRM 2013

af Henrik Jensen 1. august 2014 12:40

MS CRM 2013 har et skjult værktøj til analyse af ydelsen ved load af data i MS CRM 2013. Formålet med værktøjet er at man kan analysere hvad der indlæses og hvor lang tid det tager at indlæse. Værktøjet kan kun benyttes i Internet Explorer (så vidt jeg kan teste)...og helst version 11, men både på Online og Onpremise.

Værktøjet har været tilgængeligt siden starten af MS CRM 2013. Hvis man har implementeret ServicePack 1 til MS CRM 2013, har værktøjet fået en bedre brugerflade, som er lettere at læse og giver et bedre overblik.

Hvis man f.eks. vil analysere Firmaformularen, så gør man følgende:

  1. Naviger til en visning med Firmaer.
  2. Tast CTRL+SKIFT+Q.
    Værktøjet vises øverst i browseren.
     
  3. Klik på knappen Enable, og derefter klikkes på knappen Close.

     
  4. Åbn et Firma og vent til hele formularen er indlæst.
  5. Tast atter CTRL+SKIFT+Q.
    Værktøjet vises øverst i browseren.
     
  6. Klik på knappen Disable.

     
  7. Man kan nu klikke på elementerne i tidslinjen for at se hvad der er udført og hvilken tid det har taget.

     
  8. Klik evt. på knappen Select Major for at få et overblik over de primære ting som er indlæst.


Outlook-klienter kan ikke forbindes til MS CRM 2013

af Henrik Jensen 29. juli 2014 15:56

En af mine kunder rapporterede om et problem med at konfigurere Outlook-klienter til MS CRM 2013...en organisation som netop er blevet opgraderet fra MS CRM 2011.

En analyse af logfilen fortalte en del, men ikke hele historien.

14:08:35|Verbose| Method entry: Microsoft.Crm.Application.Outlook.Config.OutlookConfigurator.InitializeMapiStoreForFirstTime
14:09:23|  Error| Exception : An error has occurred. Try this action again. If the problem continues, check the Microsoft Dynamics CRM Community for solutions or contact your organization's Microsoft Dynamics CRM Administrator. Finally, you can contact Microsoft Support.
      at Microsoft.Crm.MapiStore.DataStore.WaitInitialized()
      at Microsoft.Crm.Application.Outlook.Config.OutlookConfigurator.InitializeMapiStoreForFirstTime()
      at Microsoft.Crm.Application.Outlook.Config.OutlookConfigurator.Configure(IProgressEventHandler progressEventHandler)
      at Microsoft.Crm.Application.Outlook.Config.ConfigEngine.Configure(Object stateInfo)
14:09:23|  Error| Exception : Server was unable to process request. 

Den 2. maj 2013 var jeg involveret i en lignende supportsag, og faktisk blev problemet "ordnet" i forhold til MS CRM 2011 mens problemet nu opstod i MS CRM 2013. I den nyligt frigivne Opdateringspakke 3 (Rollup 3) til MS CRM 2013 er problemet "atter" fix'et.

Læs mere om problemstillingen, og løsningen på problemet: Outlook-klienter kan ikke forbindes til MS CRM 2013...

Invalid date på Noter i migreret organisation

af Henrik Jensen 17. juli 2014 11:20

I forbindelse med en nylig importeret organisation fra Online til Onpremise er der opstået problemer med visning af Noter, eller rettere sagt datoer på Noter:

 

Fejlen forekommer ikke i Internet Explorer, men i Chrome og FireFox. Måske også andre, hvilket jeg ikke har testet.

Ikke nok med at fejlen opstod på den organisation jeg importerede, men de opstod også på andre organisationer, som havde Dansk basissprog. På organisationer med Engelsk basissprog var der ingen problemer.

Jeg blev inspireret af min gode kollega Thomas Rath fra Norriq, som har fundet frem til en løsning. Læs mere (Engelsk): Invalid Date for Notes with CRM 2013...

OPDATERING: Jesper Funk fra Norriq, har egentlig taget fat om problemstillingen i form af følgende indlæg: Dynamics CRM 2013 and date/time not rendered as expected for notes related to case records...

Løsningen er:

  1. Åbn Internet Information Server (IIS) Manager.
  2. Klik på Microsoft Dynamics CRM, under Sites.


     
  3. Klik på .NET Globalization og indstil Culture og UI Culture således:


     
  4. Klik på knappen Apply.
  5. Kør en iisreset.
    Problemet skulle således gerne være løst.
     

Datakryptering ved flytning af MS CRM

af Henrik Jensen 14. juli 2014 09:22

For nyligt flyttede jeg en MS CRM-installation fra Online til Lokal installation (Onpremise). I den forbindelse opstod der problemer med en række Arbejdsprocesser (workflows), som fejlede, og som indikerede at datakrypteringen skulle aktiveres.

For at aktivere Datakryptering i MS CRM 2013 skal man, som udgangspunkt, benytte SSL (https), som i dette tilfælde ikke er implementeret, og ikke vil blive implementeret foreløbig.

Løsningen på problemet består således i:

  1. Fjerne prompten angående SSL-krypteringen
  2. Implementere Datakryptering

Læs mere om problemstillingen og løsningen: Datakryptering ved flytning af MS CRM...

Timeouts og begrænsninger i MS CRM

af Henrik Jensen 5. maj 2014 11:58

I den sidste tid er der en del som har spurgt til de standard begrænsninger der er i MS CRM. Jeg har tidligere begået et indlæg om dette (Timeouts og begrænsninger i MS CRM 2011...). Begrænsninger er de samme for MS CRM 2013.

MS CRM 2011/2013 er, som standard, indstillet med en række begrænsninger. De fleste af dem for at forbedre ydelsen og nogle på grund af risiko for at kompromittere systemet.

Somona Partners har lavet et gratis værktøj som man kan bruge til at ændre på begrænsningerne...også på MS CRM 2013 Online, som jeg vil anbefale til administratorer.

Link til værktøjet (Engelsk)CRM 2011 Timeouts and Limits Wiki...

Man kan også ændre indstillingerne med programmering. Et eksempel på dette kan man læse om her: Dynamics CRM 2013 - Extending the 10000 Record Limit when exporting to Excel...

Her er en liste over alle de indstillinger men kan ændre og dem som man ikke kan ændre: Organization entity attributes...

Opdateringspakke 2 til MS CRM 2013

af Henrik Jensen 24. marts 2014 06:59

Så har Microsoft frigivet Opdateringspakke 2 (Rollup 2) til MS CRM 2013. Opdateringspakken indeholder igen en meget lang liste med fejlrettelser. Opdateringspakken har også særlig fokus på understøttelse af:

  • Windows 8.1 samt Internet Explorer 11, herunder også CRM for Tablets.
  • Safari-browseren på iPad med iOS7 samt Safari med brug af CRM for Tablets på iPad Air.
  • Windows Server 2012 R2 for CRM-serveren. 

Læs mere om opdateringspakken: Opdateringspakke 2 til MS CRM 2013...

PowerPoint-præsentation fra CRM Partner Community møde den 4. december 2013

af Henrik Jensen 5. december 2013 12:25

Der er en del som har kontaktet mig og spurgt på den præsentation jeg benyttede i det indlæg jeg havde hos Microsoft, på CRM Partner Community møde den 4. december 2013. Præsentationen er hermed tilgængelig som PDF-fil.

Som jeg kom ind på i indlægget, kan man tilpasse CommandBar'en i MS CRM 2013, og jeg kan anbefale følgende værktøjer:

Skalerbar sikkerhedsmodel i MS CRM 2013

af Henrik Jensen 5. november 2013 08:16

Microsoft har frigivet et dokument, som beskriver sikkerhedsmodellen i MS CRM 2013. Dokumentet, som er på Engelsk, beskriver de forskellige sikkerhedsmodeller der er i MS CRM 2013, herunder også den nye metode - Access Teams.

Beskrivelserne er ret detaljerede, og sammen med det rigtig gode illustrationer, bliver man godt informeret om de mange sikkerheds-funktioner i MS CRM 2013.

Sidst i dokumentet beskrives forskellige cases, som tager udgangspunkt i de forskellige måder at bruge sikkerhedsmodellerne samt hvordan sikkerhedscheck foretages i MS CRM 2013.

Link til dikumentet (Engelsk)Scalable Security Modeling with MS CRM 2013...

Frigivelse af Connector for Microsoft Dynamics V3 Rollup 1

af Henrik Jensen 22. oktober 2013 16:00

Microsoft har frigivet Opdateringspakke 1 (Rollup 1) til version 3 af Connector for Microsoft Dynamics (Build 3.1.116.2). Denne frigivelse har fokus på en forbedret ydelse. Kun enkelte nye funktionaliteter er kommet til.

Opdateringen omfatter bl.a.:

Ydelse Den overordnede ydelsen af Connectorens Webservice, Log og Adapter er atter forbedret i denne udgivelse.
Funktioner (Features) Når man genstarter Retry-funktionaliteten, så vil denne køre umiddelbart - uden forsinkelse.
Dynamics AX Hvis man har implementeret Microsoft Dynamics AX 2012 R2 CU 6 eller senere, så er XPO ikke længere nødvendig. Man kan benytte ConnectorHelper-klassen, som er inkluderet i opdateringen, for at opnå samme funktionalitet omkring opsætning og konfiguration af Dynamics AX.
Dynamics GP Alle tidligere udgivelser af Dynamics GP 2010 og GP 2013 er nu understøttet af Connectoren, og kan benyttes i nye og eksisterende installationer.
Dynamics NAV Dynamics NAV 2013 R2 er nu understøttet.
MSDI-databasen Denne frigivelse vil opdatere MSDI-databasen, og dermed give en bedre ydelse.
   

Læs mere (Engelsk): Connector for Microsoft Dynamics V3 CU 1 released today...
Download (Kun adgang for MS-partnere)
: PartnerSource download Connector for Microsoft Dynamics...

Bliv medlem af CRMUG DK

De regionale afdelinger i CRMUG giver mulighed for a mødes med andre medlemmer af CRMUG i dit lokalområde. Hermed får du mulighed for at mødes ansigt til ansigt og vidensdele med andre brugere af Microsoft Dynamics CRM i dit område.

Læs mere den Danske afdeling af CRMUG...

Om Henrik Jensen

Jeg har altid fingeren på pulsen når det drejer sig om Microsofts produkter & teknologier, og især når det handler om Microsoft Dynamics CRM.

Henrik Jensen

Jeg har arbejdet professionelt i IT-branchen mere end 25 års, deraf mere end 18 år med CRM-systemer, og samtidig indehaver af mere end 50 Microsoft-certificeringer.

Mobil: +45 20 300 300
E-mail: hj@easyconsult.dk

EASYConsult ApS

Læs mere...

Downloads, værktøjer, installation og JScript

Downloade komponenter til MS CRM:
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Liste over Opdateringspakker (Rollups):
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Værktøjer til MS CRM:
    • Liste med værktøjer til MS CRM

Krav og opsætninger til installation:
    • Krav og opsætninger MS CRM 2011
    • Krav og opsætninger MS CRM 2013
    • Krav og opsætninger MS CRM 2015
    • Krav og opsætninger MS CRM 2016

JScript eksempelkode:
    • JScript eksempelkode

Diverse værktøjer:
    • Sysinternals
    • PowerShell og MS CRM 2011

Månedsliste

Forbehold

Alt hvad du læser på denne blog er alene udtryk for mine egne holdninger og meninger, og kan ikke henføres til andet end som så.

De løsninger jeg fremstiller på denne blog er ikke nødvendigvis testet i et driftsmiljø. Hvis du gør brug af mine løsninger er det på eget ansvar.