Fejlende arbejdsprocesser (workflows) på MS CRM 2011 Online

af Henrik Jensen 12. august 2013 17:10

I den sidste uge har jeg oplevet fejl på arbejdsprocesser (workflows) på MS CRM 2011 Online. Fejlen bestod i, at disse ikke eksekverede.

Jeg har tidligere oplevet dette i MS CRM 4.0, men ikke i MS CRM 2011, ej heller i MS CRM 2011 Online. I datidens MS CRM 4.0 har jeg bl.a. lavet et job som jævnligt genstartede den asynkrone service (den gang var der jo kun 1 asynkron service). Dette netop af samme årsag.

De jeg fik fejlen på MS CRM 2011 Online kontaktede jeg Microsoft Support. Næste dag kontaktede de mig så vi kunne kigge på problemerne...men nu fungerede alle mine arbejdsprocesser (workflows). Jeg kunne se af disse eksekverede på samme tid, og antog derfor at en service var blevet genstartet, og det bekræftede support-teknikeren mig i. Han sagde endvidere at årsagen var en deadlock, som forårsagede at alle arbejdsprocesser stoppede. Af samme årsag bliver de asynkrone services genstartet 1 gang i døgnet på Microsoft's hostingcenter.

...så må man bare håbe, at hvis man har arbejdsprocesser der sender e-mails, som er afhængig af at en bestemt bruger (typisk den der har eksekveret arbejdsprocessen), at brugeren hurtigt får opstartet sin Outlook...men hvordan pokker skal man dog vide det? Man får jo ingen advarsel om at ens arbejdsprocesser ikke eksekverer.

Hvis man har arbejdsprocesser, som sender e-mails, vil den bedste løsning være at have en E-mail Router opsat til at håndtere disse, så man ikke er afhængig af en brugers Outlook.

Link til Microsoft Support (MS CRM 2011 Online): Microsoft Support...

Faldgrupper ved indførelse af CRM-system

af Henrik Jensen 6. august 2013 17:45

Jeg faldt over en artikel i Computerworld, der har fokus på hvordan man undgår fiasko med sit CRM-projekt. Artiklen tager afsæt i en Forrester undersøgelse som kigger på en række ting man skal være opmærksom på, for at undgå en fiasko.

Forrester-undersøgelsen viser: 

  • At 44 procent mener, at en ringe definitioner af forretningskrav eller utilstrækkelige forretningsprocesser er årsag til problemer.
  • At 42 procent mener, at den største udfordring er de folk, der skal anvende løsningen.
  • At 40 procent peger på, at en uklar strategi skaber problemer.
  • At kun 35 procent mener, at det er teknologierne i sig selv, der er den store udfordring.

Jeg kan anbefale at læse artiklerne.

Afhjælp problemer ved at rydde cachen i Outlook

af Henrik Jensen 10. juni 2013 08:26

Connectoren til MS CRM 2011 til Outlook har ansvaret for en masse forskellige ting, såsom at synkronisere data, men også visninger, formularer osv. For at gøre synkroniseringen, og brugen af Outlook, så hurtig som mulig, benyttes en cache i Outlook.

Til tider kan der gå et eller andet galt med synkroniseringen, og man kan f.eks. få følgende fejlmeddelelse:

An error occurred promoting this item to Microsoft Dynamics CRM. The Microsoft Dynamics CRM server could not be contacted or the user has insufficient permission to perform this action.

The requested record was not found or you do not have sufficient permission to view it.

Fejlmeddelelsen indikerer at der er et eller andet galt med brugerens rettigheder...hvilket ikke behøver at være tilfældet.

I mange tilfælde kan en rydning af Outlook's cache afhjælpe problemerne. Rydningen kan gøres på følgende måde:

  1. I Outlook vælges Filer (File), Indstillinger (Options).
  2. Vælg Avanceret (Advanced) og klik på knappen Brugerdefinerede formularer... (Custom Forms...).

  3. Klik på knappen Formularstyring... (Manage Forms...).

  4. Klik på knappen Ryd cache (Clear Cache). Cachen er nu ryddet
  5. Slut af med at lukke alle åbne dialogbokse. Luk og og genstart Outlook.

Problemer med konfiguration af MS CRM 2011 Online til Outlook

af Henrik Jensen 12. marts 2013 12:06

Siden lanceringen af MS CRM 2011 Online, har Microsoft ændret platformen for alle CRM Online-organisationer, så de i dag er i et integreret miljø, som kaldes Office 365. Ændringen kan medføre at brugere ikke kan konfigurere deres MS CRM 2011 Online til deres Outlook.

Når man forsøger at konfigurere sin Outlook vælger man normalt CRM Online i listen Server URL og klikke på knappen Test Connection, kan man få følgende fejlmeddelelse:

Læs mere om fejlen og løsningen herpå: Problemer med konfiguration af MS CRM 2011 Online til Outlook...

Føje MS CRM 2011-objekter til Favoritter i Outlook

af Henrik Jensen 11. marts 2013 17:10

Når man benytter MS CRM 2011 i Outlook har man tidligere kunne føje foretrukne objekter (formularer) til Favoritter i Outlook, og dermed let få adgang til disse.

I MS CRM 2011 er anvendelsen af Favoritter, som standard, deaktiveret, men det er muligt at aktivere funktionen igen, ved at oprette en nøgle i Registreringsdatabasen (Registry) på Klienten.

Læs mere om løsningen: Føje MS CRM 2011-objekter til Favoritter i Outlook...

Fejl vedrørende flere Bindings på MS CRM's web site

af Henrik Jensen 9. marts 2013 08:42

I en nylig analyse af en kundes Event Log stødte jeg på følgende fejl i Event Viewer. Fejlen har følgende indhold (reduceret)

CrmTrace encountered an error. Additional Info:Error in LoadDeploymentSettings [LocatorService.Instance], Stack Trace :    at System.Environment.GetStackTrace(Exception e, Boolean needFileInfo)
   at System.Environment.get_StackTrace()
   at Microsoft.Crm.CrmTraceSettings.Load(String traceDirectory)
   at Microsoft.Crm.CrmTrace.get_RefreshTrace()
...  
Microsoft.ManagementConsole.Internal.SnapInMessagePumpProxy.Microsoft.ManagementConsole.Internal.
ISnapInMessagePumpProxy.Run() (Reporting Process:mmc, AppDomain:C:\Program Files\Microsoft Dynamics CRM\Tools)

Jeg har ikke set denne fejl før, men generelle undersøgelser viste, at der var flere Bindings på MS CRM 2011's web site, hvilket der, som udgangspunkt, ikke må være.

Læs mere om fejlen og løsningen herpå: Fejl vedrørende flere Bindings på MS CRM's web site...

Fejl ved brug af PowerShell ifm. MS CRM 2011

af Henrik Jensen 8. marts 2013 07:48

På et kundebesøg forleden stødte jeg på en fejl, som jeg ikke havde mødt tidligere, nemlig ved brug af PowerShell til at indstille logfilernes placering (Læs evt. Fejlmeddelelse samt aktiveres af sporing i MS CRM 2011...).

Fejlen fremkommer bl.a. hvis man forsøger at eksekvere følgende kommando: Get-CrmServer TraceSettings

Fejlen er altså Get-CrmServer : The remote server returned an error: (404) Not Found.

Det viste sig at web.config-filen, som er placeret i %ProgramFiles%\Microsoft Dynamics CRM\CRMWeb, var en sektion som indeholdt tag'en <XrmDeployment />.

Efter fjernelse af denne tag fungerede PowerShell igen som den skulle.

Komplet fjernelse af MS CRM 2011 til Outlook

af Henrik Jensen 5. februar 2013 18:09

Fra tid til anden støder jeg på virksomheder, som har problemer med med at afinstallere MS CRM til Outlook, med det formål at gennemføre installationen igen - altså starte på en frisk. Det er desværre særlig relevant for øjeblikket i kølvandet på problemerne med Opdateringspakke 12 (Rollup 12).

Jeg har lavet en detaljeret beskrivelse af hvordan man laver en komplet fjernelse af MS CRM 2011 til Outlook, som er installeret med offline-adgang, uden at skulle geninstallere operativsystemet.

Læs mere i indlægget Komplet fjernelse af MS CRM 2011 til Outlook...

Hurtigsøgning i MS CRM 2011 (Webklient og Outlook)

af Henrik Jensen 28. januar 2013 18:44

Jeg møder ofte kunder og kollegaer, som har svært ved at finde ud af forskellen på Hurtigsøgninger i Webklienten og Outlook.

Fra frigivelsen af MS CRM 2011 har der været stor forskel på hvordan man laver Hurtigsøgninger (Quick Find) i Webklienten og Outlook. En forskel som dog er blevet mindre med tiden, nemlig i takt med udgivelsen af forskellige Opdateringspakker (Rollups).

Jeg har lavet et indlæg som handler om forskellene mellem Hurtigsøgninger i webklienten og Outlook, og som også ser på forskellene igennem tiden.

Læs mere: Hurtigsøgning i MS CRM 2011 (Webklient og Outlook)...

Connector for Microsoft Dynamics V2 Rollup 3

af Henrik Jensen 26. januar 2013 12:18

Microsoft har frigivet Opdateringspakke 3 (Rollup 3) til version 2 af Connector for Microsoft Dynamics (Build 2.3.1225.1). En række fejl er rette og nye funktionaliteter er kommet til.

Bemærk! Hvis man bruger MS CRM 2011 Online eller planlægger at opgradere lokale installationen (onpremise) til den kommende  Opdateringspakke 12 (Rollup 12), skal man fortsætte med at bruge de klassiske formularer til Firma, Kontaktperson og Salgsstyringog sikre, at man som minimum benytter version 1.0.1603.3 af Connector til MS CRM 2011.

Nyhederne omfatter bl.a.:

Entiteter Fejl i forbindelse med referencer til entiteter i MS CRM 2011 er løst og bør ikke længere forekomme.
Entiteter Konfigurationsværktøjer lister nu alle entiteter i MS CRM ved indlæsning, frem for at man skal udvide en liste først.
Entiteter Brugerdefinerede entiteter, som har samme navne som standard entiteter bliver nu vist.
Entiteter Brugerdefinerede entiteter bliver nu vist i administratorens angivne sprog når man benytter konfigurationsværktøjet.
Filtre Filtreringen er blevet forbedret på en række punkter og dermed forbedret en del.
  Dokumentationen er opdateret på en række punkter, herunder er der bl.a. lavet en mere detaljeret beskrivelse af funktioner til brug sammen med mapninger.
Dynamics AX Dynamics AX 2012 R2 er nu understøttet.
Dynamics AX Adapteren til Dynamics AX 2012 R2 understøtter nu DAXIntegration-nøgler fra attributter som er .NET primitive typer istedet for kun fra en GUID.
Dynamics AX Fejlmeddelelsen "Socket Connection was aborted", som kunne fremkomme ved integration til AX 2012 håndteres nu korrekt.

Download (Kun adgang for MS-partnere): PartnerSource download Connector for Microsoft Dynamics...

OPDATERING: Timeouts og begrænsninger i MS CRM 2011

af Henrik Jensen 10. januar 2013 18:30

Jeg har opdateret indlægget om Timeouts og begrænsninger i MS CRM 2011. Følgende nye elementer er kommet med i listen:

  • Link-entity limit: Angiver den øvre grænse for links/referencer.
  • Filter Limit: Angiver den øvre grænse for antal elementer i filtre.
  • OData begrænsning: OData tillader maksimalt 50 poster der skal hentes per forespørgsel.

Link til indlæg: Timeouts og begrænsninger i MS CRM 2011...

Fejlmeddelelse ved hurtig navigation i Internet Explorer

af Henrik Jensen 4. december 2012 16:22

Hvis man navigerer hurtigt mellem poster eller objekter (entiteter) i MS CRM, kan man få en fejlmeddelelse eller at Internet Explorer genstarter. Fejlmeddelelsen kan f.eks. være "Object doesn't support this property or method" eller "'lookupstyle' is null or not an object" eller...

Årsagen er, at Internet Explorer 9 har indbygget en såkaldt "Hang Resistance" funktion, med det formål at hjælpe brugeren med at gendanne sider som af en eller anden årsag er "gået ned". I forhold til MS CRM kan denne funktion dog være særdeles irriterende.

Funktionen er aktiveret som standard i Internet Explorer 9, men man kan deaktivere den i registreringsdatabasen. Gør da følgende:

  1. Opstart registreringsdatabasen (Regedit) på klienten.
  2. Naviger til HKEY_Current_User\Software\Microsoft\Internet Explorer\Main.
  3. Højreklik på Main, og vælg derefter ny DWORD (32-bit) værdi.
  4. Indtast HangRecovery som navnet.
  5. Sæt standardværdien til 0. Værdien 1 betyder at funktionen er aktiv.

Bliv medlem af CRMUG DK

De regionale afdelinger i CRMUG giver mulighed for a mødes med andre medlemmer af CRMUG i dit lokalområde. Hermed får du mulighed for at mødes ansigt til ansigt og vidensdele med andre brugere af Microsoft Dynamics CRM i dit område.

Læs mere den Danske afdeling af CRMUG...

Om Henrik Jensen

Jeg har altid fingeren på pulsen når det drejer sig om Microsofts produkter & teknologier, og især når det handler om Microsoft Dynamics CRM.

Henrik Jensen

Jeg har arbejdet professionelt i IT-branchen mere end 25 års, deraf mere end 18 år med CRM-systemer, og samtidig indehaver af mere end 50 Microsoft-certificeringer.

Mobil: +45 20 300 300
E-mail: hj@easyconsult.dk

EASYConsult ApS

Læs mere...

Downloads, værktøjer, installation og JScript

Downloade komponenter til MS CRM:
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Liste over Opdateringspakker (Rollups):
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Værktøjer til MS CRM:
    • Liste med værktøjer til MS CRM

Krav og opsætninger til installation:
    • Krav og opsætninger MS CRM 2011
    • Krav og opsætninger MS CRM 2013
    • Krav og opsætninger MS CRM 2015
    • Krav og opsætninger MS CRM 2016

JScript eksempelkode:
    • JScript eksempelkode

Diverse værktøjer:
    • Sysinternals
    • PowerShell og MS CRM 2011

Månedsliste

Forbehold

Alt hvad du læser på denne blog er alene udtryk for mine egne holdninger og meninger, og kan ikke henføres til andet end som så.

De løsninger jeg fremstiller på denne blog er ikke nødvendigvis testet i et driftsmiljø. Hvis du gør brug af mine løsninger er det på eget ansvar.