Support på Internet Explorer stopper

af Henrik Jensen 8. februar 2016 16:39

Microsoft har udsendt følgende meddelelse i en nyhedsmail:

Support på Internet Explorer stopper

Internet Explorer vil ikke længere blive opdateret med features eller understøtte nye standard, men får kun sikkerhedsopdateringer. Fra den 12. januar er det kun IE 11 der vil blive supporteret og opdateret. Microsoft satser på Edge browseren fremadrettet, som også er standard browseren i Windows 10.

Hvad betyder det for MS CRM?

På den korte bane har det ingen betydning for MS CRM, idet der stadig vil blive udsendt sikkerhedsrettelser...men man skal alligevel overveje om ikke det er en god ide at opgradere til Internet Explorer 11. Det kan der være flere grunde til, ud over ovenstående. Bl.a. er der en væsentlig caching i Internet Explorer 11 end i IE 8, 9 og 10.

Edge-browseren er, i forhold til MS CRM, ikke kommet så godt fra start. Den fungere som sådan OK set fra en brugers vinkel, men fra en administrators eller udviklers vinkel er der mange fejl og uhensigtsmæssigheder i Edge-browseren. Læs mere herom i et tidligere blogindlæg: Praktisk erfaringer med Windows 10 og Edge-browseren i forhold til MS CRM...

Læs mere

MS CRM som lokal løsning (Onpremise) - hvad sker der med opdateringerne?

af Henrik Jensen 7. februar 2016 16:13

Jeg faldt over et blogindlæg (MSCRM On-Premises – the Rise and Fall of Rollups...), som jeg syntes er ret interessant, og som indeholder spørgsmål så der ikke nødvendigvis er en fornuftig forklaring på, men lad os lige se på hvor mange opdateringer der er frigivet til Onpremise igennem årene:

Der blev således kun frigivet 1 reel opdatering til MS CRM 2015 indenfor næsten 1 år, og denne opdatering indeholdt ikke de seneste funktionaliteter som man finder i ditto opdatering til Online-udgaven.

I blogindlægget gætter forfatteren på, at Microsoft i fremtiden vil lave en anderledes måde at håndtere opdateringer på, sådan at Onpremise og Online mere ligner hinanden...men den er jeg ikke enig i. Jeg er mere enig i en af de kommentarer som der er til blogindlægget, nemlig at Microsoft har en åbenlys interesse i at presse kunderne over på online. 

Den tidligere chef for Dynamics CRM, Corporate Vice President Bob Stutz har tidligere udtalt, at han egentlig betragter Onpremise som en klods om benet. Jeg har tillige mødt samme holdning hos personer hos Microsoft Danmark.

Jeg er da godt klar over at fremtiden peger i retning af at vi kommer mere og mere Online...men derfor behøver Microsoft jo ikke at opføre sig arrogant!

Eksamener til MS CRM 2016

af Henrik Jensen 30. januar 2016 09:11

Hussain Iqbal fra CoreAmbition har tippet mig om frigivelse af eksamener til MS CRM 2016. Indtil videre er der frigivet følgende eksamener:

Microsoft arbejder stadig på frigivelse af yderligere 3 eksamener.

Microsoft Dynamics-partnere kan tilgå online træningsmateriale via Microsoft Dynamics Learning Portal...

Kravene til at være Dynamics CRM-partner er skærpet med yderligere krav til eksamener, som partnere skal efterleve senest 1. september 2016, for at kunne modtage kickback fra Microsoft samt udnytte andre fordele. Læs mere om dette (Engelsk): Changes to Microsoft Dynamics Exam Requirements...

MS CRM-partnere kan læse mere om kravene her (Kræver adgang til PartnerSource): What’s Coming – Changes to Microsoft Dynamics Exam Requirements...

Atter en opdatering af det historiske tilbageblik med MS CRM

af Henrik Jensen 2. januar 2016 14:31

Historien ændrer sig jo hele tiden, og det samme gælder MS CRM...og MS CRM er nu mere end 13 år gammel. Jeg har opdateret mit indlæg om Microsoft Dynamics CRM...et historisk tilbageblik.

Opdateringen består af mindre korrektioner i historien samt tilføjelse af de rigtig mange nyhederne der er frigivet til MS CRM indenfor det sidste års tid.

Læs om MS CRM: Microsoft Dynamics CRM...et historisk tilbageblik...

 

Seks CRM-forudsigelser for 2016: Sådan vil CRM-markedet udvikle sig i det kommende år

af Henrik Jensen 29. november 2015 10:47

Jeg faldt over en artikel i Computerworld, som forsøger at komme med 6 forudsigelser for CRM-markedet for 2016.

Overordnet er jeg enig i artiklens forudsigelser...dog med enkelte undtagelser.

  1. Mere tryk på sociale tendenser
    Jeg er enig i at virksomheder vil fokusere mere på sociale medier, og bl.a. begynde at bruge den funktionalitet der ligger i f.eks. Social Listening mv. Men jeg er ikke så sikker på at det kommer til at gå så stærkt i lille Danmark.
     
  2. Flere vertikaler i markedet
    Her er jeg helt enig. Ligesom vi har set det med ERP-markedet, så vil der komme flere og flere vertikale/branche løsninger i fremtiden.
     
  3. Tæt integration
    Der er allerede fuld fart på integrationer, og det vil fortsætte i fremtiden.

  4. Mobil CRM
    Der kommer selvfølgelig mere fart på brugen af Mobile CRM i den kommende tid...men der skal noget til for at man kommer til at bruge det seriøst.
     
  5. CRM of Things
    Under dette begreb ligger der, at man kobler alle ting sammen. Og det kommer også til at gælde for CRM-systemet, hvor vi vil se at CRM-systemer bliver mere og mere opkoblet med andre systemer og teknologier på Internettet. Men jeg tror at det kommer til at ske med små skridt. 
     
  6. 'Predictive' analyse-muligheder
    Analyse bliver stadig vigtigere. Det er allerede i dag vigtigt at man kan "forudsige" hændelser med analyse...og her vil vi nok se en masse nyt i fremtiden, og det vil blive en stor konkurrenceparameter mellem CRM-producenterne.

Læs mere i den ganske udmærkede artikel (Dansk): Seks CRM-forudsigelser for 2016: Sådan vil CRM-markedet udvikle sig i det kommende år...

Hvorfor er en pris låst på en Ordre?

af Henrik Jensen 20. november 2015 09:56

Når man opretter en Ordre direkte i MS CRM så kan man selvfølgelig tilknytte Produkter (Eksisterende og Egne oprettede (Produkter, der skal revideres)).

Hvis man opretter en Ordre fra et Tilbud så vil man opleve at en række felter er låst på Produkterne.

Årsagen til at felterne er låst er, at indstilingen Priser er låst er sat til Ja. Hvilket sker automatisk når man opretter en Ordre fra et Tilbud.

Man kan fjerne låsningen på Produkterne ved at vælge kommandoen Brug aktuel prissætning eller ved at klikke på hængelåsen.

 

Omvendt kan implementere låsningen på Produkterne ved at vælge kommandoen Lås prissætning eller ved at klikke på hængelåsen.

 

Alternativt kan man sætte/fjerne låsningen med en Arbejdsproces (workflow), plugin eller med klient-side-kode:

var ispricelocked = Xrm.Page.getAttribute("ispricelocked").getValue();

if (ispricelocked) {
    Xrm.Page.getAttribute("ispricelocked").setValue(false);
    Xrm.Page.getAttribute("ispricelocked").setSubmitMode("always");
}

Er CRM-systemet blevet en klods om benet?

af Henrik Jensen 13. november 2015 23:30

Jeg faldt over en artikel i Computerworld, som sætter fokus på om CRM er en fordel eller ulempe for en virksomhed.

Artiklen kommer omkring mange relevante problemstillinger særligt omkring implementeringer som er gået galt. Artiklen kommer omkring det simple spørgsmål: Hvorfor CRM...og alternativer til CRM? Lad mig afsløre at der ikke er så mange alternativer til CRM (sagt fra en som absolut ikke er objektiv).

Artiklen kommer omkring en af mine teser: "Man skal starte i det små...". Artiklen kommer ligeledes omkring en række spørgsmål, som man bør stille sig selv:

  • Hvorfor fik vi CRM?
  • Hvordan kan vi udnytte det bedre?
  • Er det vores salgs- og marketingprocesser, der ikke passer ind i CRM?
  • Er det brugerne og kulturen, man ikke kan eller vil ændre?

Link til artikel (Dansk): Er CRM-systemet blevet en klods om benet?...

Nyheder vedrørende MS CRM 2016

af Henrik Jensen 12. november 2015 11:48

Microsoft har lavet en del videoer og PowerPoint-præsentationer med fokus på nyhederne i MS CRM 2016.

Videoerne og PowerPoint-præsentationerne er forbeholdt Microsoft partnere, og kræver adgang til Microsoft PartnerSource.

Læs evt. mit tidligere indlæg om nyhederne i MS CRM 2016: Annoncering af MS CRM 2016 i 4. kvartal 2015...

Salesforce og Microsoft i nyt samarbejde

af Henrik Jensen 20. september 2015 09:20

Jeg faldt over en artikel i Computerworld, der annoncerer samarbejde mellem Salesforce og Microsoft.

Samarbejdet giver brugere af Salesforce en markant større grad af integration i Microsofts programmer og tjenester. Det sker, efter Salesforce har lanceret Saleforce Lightning Experience, den nyeste opdatering til Salesforces tjenester.

Her nævnes blandt andet Skype For Business, som kan integreres med Salesforce.com, så du kan foretage opkald direkte fra CRM-systemet.

Læs den komplette artikel: Salesforce og Microsoft i nyt samarbejde...

Læs tidligere annonceret artikel om samarbejdet: Alliance mellem Microsoft og Salesforce...

Hvidbog: UX Designguide for MS CRM 2015

af Henrik Jensen 20. september 2015 08:59

Med MS CRM 2013 introducerede Microsoft en række nyheder og forbedringer til brugerfladen, som igen blev forbedret i MS CRM 2015. Microsoft har frigivet en hvidbog, der vil give et indblik til de centrale designprincipper bag MS CRM, men vigtigst af alt hvordan man bedste drage fordel af nyhederne i implementeringsprojekter.

Formålet med hvidbogen er:

  • Illustrere, hvordan du bruger de nye funktioner der blev indført i eller efter MS CRM 2013 for at skabe en behagelig oplevelse for slutbrugere.
  • Forklare hvordan design for versioner i eller efter MS CRM 2013 bør afvige fra designe løsninger for MS CRM 2011.

Dette dokument har ikke til hensigt at forklare de tekniske detaljer i UX komponenterne. I stedet, er det en samling af bedste praksis baseret på virkelige kundescenarier.

Download hvidbogen (Engelsk): MS CRM 2015 Best Practices Documentation...

Fejl ved lagring af poster i MS CRM 2015 Online Opdatering 1

af Henrik Jensen 28. august 2015 08:07

Jesper Funk fra Norriq har tippet mig om en irriterende fejl når man gemmer poster i MS CRM 2015 Online med Opdatering 1. Fejlen kan opstå når man f.eks. gemmer en post såsom Firma, hvor man kan opleve at følgende dialogboks fremkommer når man klikker på knappen Gem og Luk:

OPDATERING! Efter at jeg har lavet denne artikel har flere kontaktet mig, herunder Nels Poulsen, CRM Architect hos GN Netcom, for at fortælle, at løsningen anvist i dette indlæg ikke har hjulpet hos dem. En del har forskellige oplevelser med om det virker eller ej, og der er mange andre mystiske fejl efter Opdatering 1 på MS CRM 2015 Online. Jeg har også selv oplevet nogle andre uheldigheder, som dette indlæg ikke dækker.

Indlæsning og håndtering af formularer (rent teknisk) er ændret med MS CRM 2015 Online Opdatering 1. De nye formularer er markant hurtigere end dets forgængere. Læs mere om dette her (Engelsk): MS CRM Online 2015 Update 1 - New Form Rendering Engine...

Fejlen kan undgås ved at indstille MS CRM til at benytte den forrige metode til håndtering af formularer (Indstillinger, Administration, Systemindstillinger) fanen Generelt.

 

BEMÆRK! Jeg har testet ovenstående problemstilling i såvel opgraderede organisationer som nyoprettede organisationer. Og det viser sig at problemet øjensynlig kun optræder i opgraderede organisationer.

Gartner rapport udnævner MS CRM som vinder i kategorien Enterprise CRM Suite

af Henrik Jensen 22. august 2015 08:59

Gartner giver i år Microsoft titlen som markedsleder i kategorien Enterprise CRM Suite, som i en årrække har tilhørt fra den forsvarende mester Salesforce.com.

Analytikere gav MS CRM høje karakterer i forhold til ambitioner vedr. virksomheden (4.5). Ragsdale bemærker, at "Microsoft investere meget i sin CRM platform, og tilføjer til stadighed værdifult funktionailtet på tværs af salg, marketing og service, og som et resultat deraf gør det MS CRM meget egnet til store virksomheder".

Wettemann fremhæver "Parature service-mulighederne og vidensbase" samt "integration med Office 365 og PowerBI", og roser en forbedring af hele suiten med kunderettede integrationer.

 

Læs mere om analysen (Engelsk): The 2015 CRM Market Leaders: Enterprise CRM Suite...

Bliv medlem af CRMUG DK

De regionale afdelinger i CRMUG giver mulighed for a mødes med andre medlemmer af CRMUG i dit lokalområde. Hermed får du mulighed for at mødes ansigt til ansigt og vidensdele med andre brugere af Microsoft Dynamics CRM i dit område.

Læs mere den Danske afdeling af CRMUG...

Om Henrik Jensen

Jeg har altid fingeren på pulsen når det drejer sig om Microsofts produkter & teknologier, og især når det handler om Microsoft Dynamics CRM.

Henrik Jensen

Jeg har arbejdet professionelt i IT-branchen mere end 25 års, deraf mere end 18 år med CRM-systemer, og samtidig indehaver af mere end 50 Microsoft-certificeringer.

Mobil: +45 20 300 300
E-mail: hj@easyconsult.dk

EASYConsult ApS

Læs mere...

Downloads, værktøjer, installation og JScript

Downloade komponenter til MS CRM:
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Liste over Opdateringspakker (Rollups):
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Værktøjer til MS CRM:
    • Liste med værktøjer til MS CRM

Krav og opsætninger til installation:
    • Krav og opsætninger MS CRM 2011
    • Krav og opsætninger MS CRM 2013
    • Krav og opsætninger MS CRM 2015
    • Krav og opsætninger MS CRM 2016

JScript eksempelkode:
    • Javascript API-reference
    • Javascript eksempelkode

Diverse værktøjer:
    • Sysinternals
    • PowerShell og MS CRM 2011

Visual Studio, SSIS og Kingswaysoft
    • Visual Studio 2017
    • Dataværktøjer (SSIS) 2017
    • Kingswaysoft

Månedsliste

Forbehold

Alt hvad du læser på denne blog er alene udtryk for mine egne holdninger og meninger, og kan ikke henføres til andet end som så.

De løsninger jeg fremstiller på denne blog er ikke nødvendigvis testet i et driftsmiljø. Hvis du gør brug af mine løsninger er det på eget ansvar.