Frigivelse af MS CRM 2016 SDK Opdatering 8.0.0

af Henrik Jensen 4. december 2015 15:51

Microsoft har frigivet en opdatering til MS CRM 2016 SDK Opdatering 8.0.0.

Idet der er tale om en initial udgivelse af SDK'et, som selvfølgelig indeholder alle de nye muligheder udviklerne har og kan benytte. Læs evt. mere om mulighederne her: What's new for developers: MS CRM 2016...

I stil med tidligere; består SDK'et af et SDK til brugerfladen "User Interface Integration (UII) Development Guide for MS CRM 2016", som kan downloades sammen med det almindelige SDK.

MS CRM SDK på MSDN (Engelsk)Development for MS CRM Online and on-premises (CRM SDK)...

Download (Engelsk): MS CRM 2016 Software Development Kit (SDK)...

Microsoft frigiver MS CRM 2016

af Henrik Jensen 30. november 2015 17:06

Microsoft har annonceret frigivelsen af MS CRM 2016 såvel på Online som Onpremise (lokal løsning) til 130 markeder på 44 forskellige sprog, herunder Dansk.

Der er selvfølgelig en del nyheder i MS CRM 2016. Her er nogle af disse:

  • Produktivitet
    • Integration til Office 2015 og Office 365
    • Forbedret integration til Outlook
    • Flere skabeloner til Online Excel
    • Forenkling af salgshåndtering ved brug af Word
    • Integration til SharePoint og OneDrive for Business
       
  • Mobilitet
    • Offline-mulighed på telefoner (phones) og tablets
    • Integration til Intune og Cortana
    • Mulighed for markedsføring via SMS (kun i 4 lande, ikke Danmark)
       
  • Service
    • Forbedrede funktionalitet omkring kundeservice
    • Forbedret integration til Parature
    • Integration til FieldOne

Læs mere

Microsoft frigiver FieldOne

af Henrik Jensen 28. november 2015 09:12

I sommeren 2015 købte Microsoft firmaet FieldOne Systems LLC. Microsoft har siden udviklet systemet med henblik på bl.a. at integrere det i forhold til bl.a. MS CRM, og er nu klar med den første frigivelse af produktet.

FieldOne er et system til at håndtere alle aspekter af services som har med kunder at gøre, og som også inkluderer styring af rejsemontører og udstyr. FieldOne indeholder følgende overordnede moduler:

  • Schedule & Dispatch: Styring af services (hvor og hvornår) og hvem der har de fornødne kompetencer til at levere den aftalte service.
  • Automated Routing: Optimering af kørsel og tid i forhold til de services man skal levere.
  • Service Agreements: Styring af aftaler, økonomi og processer/procedurer.
  • Inventory Management: Styring af udstyr som kan benyttes i forbindelse med de services man skal levere.
  • Customer Communication: Styring af serviceleverancer via e-mail, sms, telefon mv. til kunder.
  • Knowledge Base: Vidensdatabase som giver adgang til artikler, manualer, procedurer mv.
  • Business Intelligence: Et væld af BI-muligheder, som kan hjælpe til at optimere og monitorere services.
  • Portals: Anvendelse af parter- eller kundestyrede portaler som kan benyttes i forbindelse med services.
  • Mobile: Mulighed for at tilgå services via mobile enheder såsom tablets og telefoner på de kendte platforme (Android, iOS og Windows Phone)
  • CRM: Alle de nødvendige CRM-funktionalitet til håndtering af kunder, partnere, leverandører mv.

FieldOne findes 41 sprog, herunder også Dansk...men dog ikke noget Dansk man forstår. Herfra skal lyde en opfordring til Microsoft om at teste oversættelsen:

Læs mere

Praktisk erfaringer med Windows 10 og Edge-browseren i forhold til MS CRM

af Henrik Jensen 27. november 2015 08:20

Jeg har nu haft mulighed for at teste Windows 10 samt den medfølgende Edge-browser. Jeg har endvidere fået feedback fra flere angående problemer, herunder fra Jacob Mondrup fra Vivant.

Testen omfatter:

  • Nyinstalleret Windows 10 med de seneste opdateringer
  • Brug af Edge-browseren
  • Brug af Internet Explorer 11 (kompatibilitetstilstand)
  • Outlook 2013/2016 med den seneste udgave af MS CRM til Outlook
  • MS CRM 2013/2015

Overordnet fungerer MS CRM 2013 og 2015 ganske udmærket både ved brug af browsere (Edge og Internet Explorer 11) samt Outlook (2013/2016) set med en brugers øjne, men for dem som skal lave tilpasninger er det en anden sag. Følgende problemer er konstateret:

Edge-browser

  • Problemer når man opretter Felter fra formularvisningen (redigeringstilstand).
    • Der kan fremkomme en fejlmeddelelse, som ikke er særlig informativ, se herunder.
    • Listen med felter opdateres ikke, og man er derfor nød til at genindlæse formularen.
  • Nogle oplever problemer med at redigere Arbejdsprocesser (workflows). Jeg har dog ikke selv konstateret problemer med dette.
  • Drag-and-Drop virker i de fleste tilfælde, men der kan være problemer med at flytte Sektioner.
  • Fejl med opsætninger af Forretningsregler (Business Rules). Fejl er konstateret periodisk og giver sig til kende i at man ikke kan vælge f.eks. Værdier (feltet er blankt)
  • Browseren lukker ned engang imellem. Denne fejl har jeg ikke selv konstateret, men er indrapporteret af andre brugere.
  • Man kan godt blive irriteret over den måde Edge-browseren åbner sine vinduer på. Jeg kan tilslutte mig denne skare.

Internet Explorer 11

I Windows 10 kan man køre browseren i Internet Explorer 11-kompatibilitetstilstand. Denne tilstand løser nogle af ovenstående problemer, men bestemt ikke dem alle.

Konklusion

De problemer man kan opleve minder meget om dem vi tidligere havde i Chrome-browseren.

Hvis man skal lave tilpasninger af MS CRM vil jeg nok vente et stykke tid med at satse på Windows 10 og den nye Edge-browser. Men er man almindelig bruger af MS CRM, så kan jeg ikke se nogle umiddelbare problemer med at benytte Windows 10 med Edge-browseren...i hvert tilfælde i forhold til MS CRM 2013/2015 og Outlook 2013/2016.

Der er dog rapporteret om problemer med opsætning af MS CRM 2013 i Outlook 2016. Microsoft arbejder på en løsning.

Læs mere

Atter en Rich Text Editor

af Henrik Jensen 24. november 2015 08:25

Den Franske gut Clément Marty har lavet en Rich Text Editor, som pt. kun er understøttet af MS CRM 2015, men Clément arbejder på en version til MS CRM 2011 og 2013.

Der er igennem tiden lavet et utal af disse editorer. Denne er af mere simpel karakter idet den "kun" kan de mest basale ting med tekst, hvilket mange fint kan nøjes med.

Det man ikke kan med denne editor er f.eks. at ændre størrelse på tekst eller indsætte billeder i teksten. Man kan dog importere formateret, uformateret samt tekst fra Word i editoren.

Læs mere om og opsætning af editoren (Engelsk): Welcome to the XrmRichTextEditor wiki!...
Download editoren (Engelsk): XrmRichTextEditor v1.0.1.0...

Nyheder vedrørende MS CRM 2016

af Henrik Jensen 12. november 2015 11:48

Microsoft har lavet en del videoer og PowerPoint-præsentationer med fokus på nyhederne i MS CRM 2016.

Videoerne og PowerPoint-præsentationerne er forbeholdt Microsoft partnere, og kræver adgang til Microsoft PartnerSource.

Læs evt. mit tidligere indlæg om nyhederne i MS CRM 2016: Annoncering af MS CRM 2016 i 4. kvartal 2015...

Frigivelse af MS CRM 2015 SDK Opdatering 7.1.1

af Henrik Jensen 6. november 2015 22:16

Microsoft har frigivet en opdatering til MS CRM 2015 SDK Opdatering 7.1.1.

Opdateringen indeholder en del rigtig ændringer og nyheder i forhold til den oprindelige frigivelse, og i forlængelse af frigivelsen af Opdatering 1.1 (Update 1.1) til MS CRM 2015. Læs om de mange nyheder her: Release History...

I stil med tidligere...og for fremtiden består SDK'et af et SDK til brugerfladen "User Interface Integration (UII) Development Guide for MS CRM 2015", som kan downloades sammen med det almindelige SDK.

MS CRM SDK på MSDN (Engelsk)Development for MS CRM Online and on-premises (CRM SDK)...

Download (Engelsk): MS CRM 2015 Software Development Kit (SDK)...

Opdatering 0.2 til MS CRM 2015

af Henrik Jensen 5. november 2015 17:41

Microsoft har frigivet den anden opdatering til MS CRM 2015, nemlig Opdatering 0.2 (Update 0.2). Opdateringen indeholder en meget lang liste med fejlrettelser.

Opdatering 0.2 understøtter ligeledes følgende teknologier:

  • Windows 10
  • Microsoft Edge
  • Android 5.0
  • .NET Framework 4.6

Opdatering af MS CRM til Outlook-klienten er ikke blive inkluderet i denne version. Klienter kan benytte version 7.0.1 frigivet til CRM til Outlook-klienten eller Outlook-klienterne kan opgraderes til 7.1.1 (anbefales).

Læs mere op opdateringen: Opdatering 0.2 til MS CRM 2015...

Opdatering af MS CRM 2015 Implementeringsvejledning

af Henrik Jensen 22. september 2015 11:14

Microsoft har opdateret implementeringsvejledningen til MS CRM 2015 så den nu indeholder nyhederne der er introduceret i forbindelse med Opdatering 1.

Implementeringsvejledning (Engelsk): MS CRM Implementation Guide for CRM Online and CRM 2015 (on-premises)...

Implementeringsvejledning (Dansk): MS CRM Implementeringsvejledning for CRM Online og CRM 2015 (lokal)...

Salesforce og Microsoft i nyt samarbejde

af Henrik Jensen 20. september 2015 09:20

Jeg faldt over en artikel i Computerworld, der annoncerer samarbejde mellem Salesforce og Microsoft.

Samarbejdet giver brugere af Salesforce en markant større grad af integration i Microsofts programmer og tjenester. Det sker, efter Salesforce har lanceret Saleforce Lightning Experience, den nyeste opdatering til Salesforces tjenester.

Her nævnes blandt andet Skype For Business, som kan integreres med Salesforce.com, så du kan foretage opkald direkte fra CRM-systemet.

Læs den komplette artikel: Salesforce og Microsoft i nyt samarbejde...

Læs tidligere annonceret artikel om samarbejdet: Alliance mellem Microsoft og Salesforce...

Hvidbog: Outlook Synchronization in Microsoft Dynamics CRM

af Henrik Jensen 14. september 2015 21:51

Microsoft har frigivet en hvidbog som har fokus på synkronisering mellem MS CRM og Microsoft Outlook.

Jeg har tidligere lavet et indlæg om synkroniseringen (tilbage i version 2011), som overordnet stadig fungerer på samme vis. Læs mere: Sådan virker Outlook synkronisering efter Opdateringspakke 7

Hvidbogen kommer selvfølgelig også omkring de nyheder der er med den seneste opdatering, herunder hvordan eksisterende (tidligere) synkroniseringer håndteres. Dette for bl.a. at sikre at data bliver markeret som synkroniseret ved tilslutning af en ny Outlook til en eksisterende bruger.

Læs mere i hvidbogen (Engelsk): Outlook Synchronization in MS CRM...

Annoncering af MS CRM 2016 i 4. kvartal 2015

af Henrik Jensen 9. september 2015 20:40

Microsoft har annonceret frigivelse af MS CRM 2016 i 4. kvartal 2015, hvilket nok kommer bag på de fleste.

Læs den officielle annoncering (Engelsk): Microsoft reinvents productivity with upcoming release of customer engagement solution...

Læs Bob Stutz officielle annoncering (Engelsk): MS CRM 2016 – Delivering the Next Generation of Intelligent Customer Engagement...

Der kommer selv sagt en masse nyheder i den nye MS CRM 2016. Læs om disse her (Engelsk): MS CRM 2016 Release Preview Guide...

Bliv medlem af CRMUG DK

De regionale afdelinger i CRMUG giver mulighed for a mødes med andre medlemmer af CRMUG i dit lokalområde. Hermed får du mulighed for at mødes ansigt til ansigt og vidensdele med andre brugere af Microsoft Dynamics CRM i dit område.

Læs mere den Danske afdeling af CRMUG...

Om Henrik Jensen

Jeg har altid fingeren på pulsen når det drejer sig om Microsofts produkter & teknologier, og især når det handler om Microsoft Dynamics CRM.

Henrik Jensen

Jeg har arbejdet professionelt i IT-branchen mere end 25 års, deraf mere end 18 år med CRM-systemer, og samtidig indehaver af mere end 50 Microsoft-certificeringer.

Mobil: +45 20 300 300
E-mail: hj@easyconsult.dk

EASYConsult ApS

Læs mere...

Downloads, værktøjer, installation og JScript

Downloade komponenter til MS CRM:
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Liste over Opdateringspakker (Rollups):
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Værktøjer til MS CRM:
    • Liste med værktøjer til MS CRM

Krav og opsætninger til installation:
    • Krav og opsætninger MS CRM 2011
    • Krav og opsætninger MS CRM 2013
    • Krav og opsætninger MS CRM 2015
    • Krav og opsætninger MS CRM 2016

JScript eksempelkode:
    • JScript eksempelkode

Diverse værktøjer:
    • Sysinternals
    • PowerShell og MS CRM 2011

Månedsliste

Forbehold

Alt hvad du læser på denne blog er alene udtryk for mine egne holdninger og meninger, og kan ikke henføres til andet end som så.

De løsninger jeg fremstiller på denne blog er ikke nødvendigvis testet i et driftsmiljø. Hvis du gør brug af mine løsninger er det på eget ansvar.