Forbindelser...en ny funktionalitet i MS CRM 2011

I MS CRM 2011 kan man oprette og få vist relationer mellem to poster ved hjælp af en Forbindelse. Funktionen minder om Relationer, som man måske kender fra tidligere versioner, og som stadig findes i MS CRM 2011. Forbindelser er dog lettere og meget mere intuitive at bruge end Relationer. Dette indlæg handler om denne nye funktionalitet i MS CRM 2011.

Hvad er Forbindelser?

Man kan bruge en Forbindelse til at få vist, hvordan en post er relateret til  sig selv eller en kollega eller til at identificere, hvordan en post er relateret til en anden post, f.eks. et firma, der refererer til en medarbejder.

Når man åbner en post, kan man få vist samtlige forbindelser mellem den pågældende post og andre poster ved at klikke på Forbindelser.

Som det ses er der oprettet 3 Forbindelser, som har relation til dette Firma.

 

Hvordan opretter man Forbindelser?

Man kan oprette forbindelser til mange forskellige objekter i MS CRM, såsom Firmaer, Kontaktpersoner, Sager, Kampagner osv.

Ofte er scenariet, at man har åbnet en post, f.eks. en Kontaktperson. Man identificerer en forbindelse til Kontaktpersonen, f.eks. således.

Man skal derefter angive hvilken Forbindelse der er tale om (Forbindelsesrolle).

Forbindelsen er nu oprettet.

 

Hvordan finder man alle sine Forbindelser?

Som standard er der en række Visninger, som kan benyttes til at få vist Mine forbindelser. Disse visninger finder man rigtig mange steder i MS CRM.

Ligesom med mange andre posttyper, kan man bruge Avanceret søgning til at finde alle sine Forbindelser. Her med et eksempel, som viser flere forskellige forbindelser til Firma, Kontaktperson, Salgsmulighed, Sag og en Kampagne.

 

Styring af Forbindelsesroller

I MS CRM findes der flere forskellige roller, som du kan bruge til at identificere dine forbindelsestyper. Der er ingen begrænsninger på mulighederne, og systemadministratoren kan tilføje nye rolletyper. Forbindelsesroller finder man under Indstillinger, Forretningsstyring, Forbindelsesroller.

Der er følgende forklaring til de 3 trin:

Trin 1

I det første trin giver man Forbindelsesrollen et Navn og vælger en kategori (Kategori for tilslutningsrolle).

Trin 2

I det andet trin vælger man hvor Forbindelsesrollen kan anvendes. Hvis man f.eks. er i gang med at oprette en Forbindelsesrolle til et Firma skal Forbindelsesrollen enteh være indstillet til Alle eller Firma skal være afkrydset i listen Kun disse posttyper.

Trin 3

Det tredje trin er valgfrit, men kan benyttes til en matchende Forbindelsesrolle...eller en "omvendt" Forbindelsesrolle. I ovenstående eksempel kan Forbindelsesrollen benyttes til at indikere, at man er Arbejdsgiver for en person. Personen vil således automatisk være det "omvendte", nemlig Medarbejder til Firmaet.

Om Henrik Jensen

Jeg har altid fingeren på pulsen når det drejer sig om Microsofts produkter & teknologier, og især når det handler om Microsoft Dynamics CRM.

Henrik Jensen

Jeg har arbejdet professionelt i IT-branchen mere end 16 års, deraf 12 år med CRM-systemer, og samtidig indehaver af mere end 30 Microsoft-certificeringer.

Jeg er ansat som Microsoft Dynamics CRM-arkitekt hos Logica.

Læs mere...

Downloads, værktøjer og installation

Downloade komponenter til MS CRM:
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011

Liste over Opdateringspakker (Rollups):
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011

Værktøjer til MS CRM 2011:
    • Liste med værktøjer til MS CRM 2011

Krav vedrørende installation:
    • Installation: Krav og opsætninger

Månedsliste

Forbehold

Alt hvad du læser på denne blog er alene udtryk for mine egne holdninger og meninger, og kan ikke henføres til andet end som så.

De løsninger jeg fremstiller på denne blog er ikke nødvendigvis testet i et driftsmiljø. Hvis du gør brug af mine løsninger er det på eget ansvar.