Microsoft Dynamics CRM...et historisk tilbageblik

Fra tid til anden hører man forskellige historier om hvordan Microsoft Dynamics CRM kom til verdenen. Jeg har undersøgt "sagen", og her er historien: En historie som bringer os tilbage til 1993 hvor ordet Dynamics opstår. Det er dog først i 1998 at de første grundsten blev lagt til det der senere bliver til et CRM-system...dog ikke af Microsoft, men af firmaet Great Plains Inc. og Siebel Systems.

I dette historiske tilbageblik vil jeg fokusere på hændelser, der har haft betydning for udviklingen af Microsoft Dynamics CRM. Forskellige produkter og teknologier, såsom .NET, har haft direkte eller indirekte indflydelse på udviklingen af Microsoft Dynamics CRM.

 

Før 1998 - Alliancer opstår

I februar 1993 frigiver Great Plains deres første Windows-baserede finansprogram under navnet Great Plains Dynamics 1.0. Det er altså her ordet Dynamics optræder første gang.

I oktober 1996 annoncerer Great Plains Dynamics Continuum, hvor et samarbejde med Microsoft annonceres. Samarbejdet handler om integration mellem Visual Basic-baserede applikationer og Great Plains ERP-applikationer.

 

1998 - Grundstenene lægges

Ca. midt i 1998 danne Siebel Systems en alliance med Great Plains Inc. om udvikling af en Front- og Backoffice løsning. Great Plains' Backoffice applikationer omfattede en integreret suite, som dækker over Regnskab, Finans-, og Supply chain-moduler. Parterne aftalte at den nye suite skulle integreres med Siebel Front Office-applikationer, der dækker Salg, Marketing og E-business funktionalitet. Alt sammen i en web-brugergrænseflade.

Microsoft frigiver Visual Studio 6.0, som bl.a. indeholder Visual InterDev, et udviklingsmiljø, som man kan udvikle web-applikationer i (HTML, ASP mv.). Visual InterDev ser egentlig dagens lys i 1997, nemlig i Visual Studio 97, som er et sæt af værktøjer, som ikke opnår megen anerkendelse. Microsoft tørster dog efter at få udvikle web-baserede produkter, baseret på Visual Studio-teknologierne, og det er her Great Plains kommer ind i billedet.

 

1999 - Forskellige produkter ser dagens lys

I november 1999 leverer Great Plains den første del af sin nye pakke. Pakken - eller rettere suiten - navngives Great Plains Siebel Front Office. Suiten er rettet mod små og mellemstore virksomheder, og består af et modul til Kundeservice og Call-center. Benævnelsen Customer Relationship Management(CRM) bruges nu af Great Plains. Læs mere...

 

2000 - Microsoft køber Great Plains

I januar 2000 relanceres Great Plains Siebel Front Office. Suiten er nu udvidet så den indeholder et modul til at automatisere Salg, Marketing, Service og E-business-processer. Dette var det første skridt mod en samlet Front Office / Back Office-løsninger. Løsningen begynder altså at tage form. I november 2000 annonceres løsningen offentligt. Læs mere...

I januar 2000 Microsoft annoncerer Microsoft ClearLead, der er en web-baseret løsning rettet mod ejendomsmæglere. Microsoft lægger stor vægt på, at løsningen skal være generisk...at udviklere skal kunne tilpasse løsningen, så den kan bruges af flere brancher.

I foråret 2000 begynder Great Plains, Siebel og Microsoft at "lege" sammen, og annoncerer et samarbejde om brug af Microsofts teknologier til udvikling af Great Plains Siebel Front Office. Måske er der her, at Microsoft begynder overvejelserne omkring overtagelse at Great Plains. Læs mere...

I december 2000 annoncerer Microsoft købet af Great Plains. En af de overvejende grunde til, at Microsoft køber Great Plains er, at grundstenene til .NET er ved at blive lagt, og at Great Plains passer perfekt ind i Microsofts .NET-visioner.

 

2001 - Great Plains rolle defineres og iCommunicate.NET købes

I september 2001 kan man læse, i artiklen "The Role of Great Plains at Microsoft", om formålet med købet af Great Plains. Det fremgår at den viden Great Plains har omkring CRM, skal bruges til at positionere Microsoft i dette segment.

I 2001 køber Microsoft endvidere firmaet iCommunicate.NET, som har 10 medarbejdere, der alle flytter til Redmond. En af dem er Aaron Elder, som er står i spidsen for udviklingen af iCommunicate.NET, og som får en vigtig rolle i forhold til Microsoft CRM.

 

2002 - Microsoft annoncerer CRM-strategi

I marts 2002 slipper der nyheden ud om Microsofts nye tiltag - Microsoft CRM i indlægget "New CRM Server Planned".

Microsoft annoncerer dets CRM-strategi i en pressemeddelelse i juli 2002. Strategien afslører at .NET vil indgå, som en vigtig brik i udviklingen af Microsoft CRM, da .NET giver Microsofts partnere mulighed for at tilpasse CRM efter deres kunders ønsker og behov.

 

2003 - Microsoft CRM ser dagens lys

Microsoft samler en række produkter i samme division - Microsoft Business Solutions. I divisionen finder vi også Microsoft CRM.

 

I januar 2003 frigives Microsoft Business Solutions CRM 1.0 (Kodenavn "Tsunami"). Det er dog kun USA, som får glæde af denne version. Vi ser ikke meget til denne version i Europa. Som det fremgår af About-boksen spiller Great Plains stadig en rolle. Det er nemlig primært folk fra Great Plains, der har udviklet denne version.

I Danmark får Microsoft CRM 1.0 også lidt omtale i ComputerWorld i artiklen "Første CRM-software fra Microsoft".

 

 

 

Illustrationen herunder viser et skærmbillede i Microsoft CRM 1.0. Læg specielt mærke til områdebjælken nederst i skærmbilledet. Illustrationen er fra en af de sidste betatest, umiddelbart inden lanceringen af produktet.

 

Den 8. december 2003 frigives Microsoft Business Solutions CRM 1.2. (Kodenavn "Danube Phase I"). Denne version ligner til forveksling version 1.0. Microsoft annoncerer at version 1.2 vil udkomme på dansk, hvilket den gør i begyndelsen af 2004.

Jeg deltog selv i lanceringen af Microsoft Business Solutions CRM 1.2, som gik under Microsofts fantastiske slogan "Kan grise flyve...og Microsoft Business Solutions CRM gør det umulige til standard".

 

 

2004 - 2.0 - versionen der aldrig blev frigivet

Microsoft planlagde at frigive version 2.0 i første kvartal 2004, hvilket aldrig skete. I følge Microsofts Jason Nash var årsagen, at markedet havde en masse ønsker og krav, som ikke var mulig at få med i version 2.0, men som ville komme med i version 3.0. Nogenlunde samme årsag giver Microsofts Brad Wilson.

En anden årsag til forsinkelserne var, at Microsoft arbejdede på at forene forretningsapplikationerne (CRM, Great Plains, Axapta, Navision, Solomon). Læs Microsoft lays out 'Project Green' revamp...

 

2005 - Microsoft Dynamics CRM 3.0 frigives

Den 6. december 2005 frigiver Microsoft Dynamics CRM 3.0 (Kodenavne "Danube Phase II"). Det er således her Microsoft benytter ordet Dynamics første gang i forbindelse med CRM (Læs pressemeddelelse). Husk tilbage til 1993 hvor Great Plains benyttede betegnelsen Dynamics, og lod det indgå i sine produktnavne.

I Microsoft Dynamics CRM 3.0 er brugerfladen ændret en hel del...vel nok inspireret fra Outlook. Det er ikke bare brugerfladen der ser anderledes ud. Hele produktet (Server, Klienter, Database, Programmering) har gennemgået en stor forandring siden version 1.2, og der er faktisk tale om et helt nyt produkt.

I version 3.0 introduceres XRM...altså eXtended Relationship Management, selv om XRM først slår rigtig igennem i version 4.0 og 2011. Klik på videoen herunder for at se en lille video om xRM.

 

2007 - Microsoft Dynamics CRM 4.0 frigives

Den 14. marts 2007 demonstrerer Steve Ballmer Microsoft Dynamics Live CRM på konferencen Convergence 2007.

Den 17. december 2007 frigives Microsoft Dynamics CRM 4.0 (Kodenavne "Kilimanjaro" og "Titan"). Selve brugerfladen ligner version 3.0, og det er da også primært de bagvedliggende teknologier (Server, Programmering, Arbejdsprocesser), der har fået den store overhaling.

Version 4.0 opnår stor anerkendelse i markedet, og Microsoft slår virkelig sit navn fast, som en seriøs leverandør af CRM-systemer.

Der frigives en hvidbog om XRM: Developing ISV Applications using MS CRM 4.0...

Ben Riga fra Microsoft introducerer nogle af mulighederne med XRM: MIXin’ it up with Live CRM...

 

2011 - Microsoft Dynamics CRM 2011 frigives

Den 17. januar 2011 frigives Microsoft Dynamics CRM 2011 Online (Kodenavn "CRM5"). Den 16. februar 2011 frigives Microsoft Dynamics CRM 2011 On Premises/Hosted.

Microsoft har gjort det igen...udviklet et produkt, der sætter nye standarder indenfor CRM-systemer.

Med Microsoft Dynamics CRM 2011 introduceres en hel ny måde at tilpasse applikationen på, nemlig gennem Løsninger (Solutions), som giver mulighed for styre tilpasninger i en pakke, som bl.a. kan "sælges" til som selvstændige løsninger, bl.a. igennem det nyåbnede Løsnings-/Apps Center Microsoft Dynamics Marketplace...

I november 2011 frigiver Microsoft en større opdatering, under navnet November 2011 Service Update..., som bl.a. introducerer Activity Feeds.

 

2008 - Med Microsoft Dynamics CRM 4.0 intensiveres CRM-krigen

Microsoft ser det store potentiale i MS CRM 4.0 og udnytter enhver lejlighed til at promovere systemet.

Steve Ballmer annoncerer således også en krig...eller rettere et kapløb om CRM-markedet: Is Microsoft Winning the CRM Race?...

 

 

 

 

2013 - Frigivelse af Polaris

I januar 2013 frigiver Microsoft December 2012 Service Update (kodenavn Polaris). Polaris indeholder en række nyheder, herunder en ny brugerflade på en række entiteter. 

Microsoft introducerer ligeledes den procesorientere arbejdsmetode i denne frigivelse.

 

2013 - Orion bliver til Microsoft Dynamics CRM 2013

Den 2. juli 2013 annoncerer Bob Stutz, at Orion bliver navngivet Microsoft Dynamics CRM 2013. Den 24. september 2013 frigives MS CRM 2013, og en masse nyheder ser dagens lys, hvor Microsoft atter engang sætter nye standarder indenfor CRM-verdenen.

Der er stor fokus på mobilitet i MS CRM 2013.

2014 - Fokus på optimering og udvidelse af MS CRM

I 2014 bliver der frigivet en række nyheder, med følgende kodenavne:

  • Leo: Frigives i 2. kvartal 2014 og har fokus på Service. Produktet Unified Service Desk frigives.
  • Subra: Frigives i 2. kvartal 2014 og har fokus på Social Listening. Elementer fra Yammer (købt i 2012) og NetBreeze (købt i 2013) bruges i Social Listening.
  • Mira: Frigives i 2. kvartal 2014 og har fokus på Microsoft Dynamics Marketing. Et helt nyt Marketing-værktøj introduceres, og er en videreudvikling af MarketingPilot (købt i 2012).
  • Libra: Frigives i 3. kvartal 2014 og har fokus på forbedringer af Social Listening.
     

 

2015 - MS CRM 2013 bliver til MS CRM 2015

Det var oprindelig meningen at følgende kodenavne skulle frigives i MS CRM 2013:

Ovenstående bliver dog frigivet i december 2014 under det nye navn Microsoft Dynamics CRM 2015 sammen med en masse forbedringer i produktet.

 

2016 - MS CRM 2015 bliver til MS CRM 2016 

Til MS CRM 2015 er der frigivet følgende versioner...med følgende kodenavne:

  • Carina: En større opdatering af MS CRM 2015 (7.1.x.x) - kun online
  • Corvas: En større opdatering af Microsoft Social Listening
  • Spica og Atria: En større opdatering af Microsoft Dynamics Marketing
  • Taurus: En større opdatering af Parature
  • Ara: Er synonym med MS CRM 2016

 En af de store ændringer i MS CRM 2015 (7.1.x.x) samt MS CRM 2016 er den ændrede navigation i browserudgaven.

 

2016 - Dynamics 365 introduceres

Microsoft er så småt ved at komme med informationer om indholdet i Dynamics 365, som er en platform der indeholder dynamics-produkter, som får navnet Microsoft Dynamics 365. Læs mere om platformen i dette blogindlæg: Microsoft sætter endnu mere fokus på forretningsløsninger...

Dynamics 365 kommer til at indgå i en platform således:

Som det fremgår på illustrationen vil Dynamics 365 indeholde to miljøer - Business Edition og Enterprise Edition, som består af Dynamics CRM og Dynamics AX samt Dynamics 365 for Financials (Kodenavn: Madiera), som grundlæggende bygger på NAV.

Produkterne Dynamics GP, NAV og SL vil sælges som i dag, nemlig som selvstændige produkter, og bliver således ikke en del af Dynamics 365.

Dynamics 365 vil blive frigivet i 4. kvartal 2016. I første omgang til USA og Canada, og andre lande vil løbende blive koblet på i løbet af 2017.

 

Bliv medlem af CRMUG DK

De regionale afdelinger i CRMUG giver mulighed for a mødes med andre medlemmer af CRMUG i dit lokalområde. Hermed får du mulighed for at mødes ansigt til ansigt og vidensdele med andre brugere af Microsoft Dynamics CRM i dit område.

Læs mere den Danske afdeling af CRMUG...

Om Henrik Jensen

Jeg har altid fingeren på pulsen når det drejer sig om Microsofts produkter & teknologier, og især når det handler om Microsoft Dynamics CRM.

Henrik Jensen

Jeg har arbejdet professionelt i IT-branchen mere end 25 års, deraf mere end 18 år med CRM-systemer, og samtidig indehaver af mere end 50 Microsoft-certificeringer.

Mobil: +45 20 300 300
E-mail: hj@easyconsult.dk

EASYConsult ApS

Læs mere...

Downloads, værktøjer, installation og JScript

Downloade komponenter til MS CRM:
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Liste over Opdateringspakker (Rollups):
    • Microsoft Dynamics CRM 4.0
    • Microsoft Dynamics CRM 2011
    • Microsoft Dynamics CRM 2013
    • Microsoft Dynamics CRM 2015
    • Microsoft Dynamics CRM 2016

Ikoner:
    • Icons8

Krav og opsætninger til installation:
    • Krav og opsætninger MS CRM 2011
    • Krav og opsætninger MS CRM 2013
    • Krav og opsætninger MS CRM 2015
    • Krav og opsætninger MS CRM 2016

JScript eksempelkode:
    • Javascript API-reference
    • Javascript eksempelkode

Diverse værktøjer:
    • Liste med værktøjer til MS CRM
    • Sysinternals
    • PowerShell og MS CRM 2011

Visual Studio, SSIS og Kingswaysoft
    • Visual Studio 2017
    • Dataværktøjer (SSIS) 2017
    • Kingswaysoft
    • SSIS Navnekonventioner

Månedsliste

Forbehold

Alt hvad du læser på denne blog er alene udtryk for mine egne holdninger og meninger, og kan ikke henføres til andet end som så.

De løsninger jeg fremstiller på denne blog er ikke nødvendigvis testet i et driftsmiljø. Hvis du gør brug af mine løsninger er det på eget ansvar.