I maj 2011 annoncerede Microsoft fremtidsplanerne for MS CRM. Læs evt. mere i et af mine tidligere indlæg: Fremtiden for Microsoft Dynamics CRM (Statement of Direction)...
Det er nu ved at være tid til, at Microsoft "leverer" nogle af fremtidsplanerne...og det er lige præcis det de gør. I 4. kvartal 2011 vil der blive frigivet en række nyheder i MS CRM 2011. Nogle af nyhederne vil man alene finde i MS CRM 2011 Online mens andre både findes i Online og Lokal Løsning (OnPremise).
Nyhederne kan du læse mere om i Release Preview Guiden: MSCRM2011_Release_Preview_Guide.pdf (873,79 kb)
Overordnet er der tale om følgende nyheder:

Unified Office 365 Experience
MS CRM 2011 Online vil få de samme muligheder for afregning og administration af online licenser, som er kendt fra Office 365, og som (hvis vi skal være ærlige), er bedre sammentømret end de metoder der benyttes i dag til MS CRM 2011 Online.
Vi begynder også at se ny funktionalitet til integration til andre Cloud-tjenester, såsom SharePoint og Lync.
Enterprise Cloud
Man vil se begyndelsen til en tættere integration til andre Cloud-teknologier, og udnytte Single Sign On, for let at få adgang til teknologierne, herunder at man kan udnytte Active Directory til styring af rettigheder, licenser mv.
Microsoft fortsætter sine investeringer i datacentre, og vil kunne tilbyde endnu flere sikkerhedsforanstaltninger i form af Disaster Recovery-funktionalitet, og derved sikre data endnu bedre.
Feature Enhancements
Dynamiske Dialoger
I MS CRM 2011 så vi første gang Dynamiske Dialoger, som er en mulighed for at skabe en form for guide, der kan lette indtastning/registrering af data i en forretningsproces. Microsoft udvider mulighederne med Dynamiske Dialoger, og gør det muligt at benytte datoer, opslagsfelter samt dynamiske links.
Mere BI...flere muligheder med diagrammer
Diagramfunktionerne...eller rettere mulighederne bliver udvidet med endnu flere funktioner, såsom mulighed for at lave stablede diagrammer, kombinerede diagrammer samt basere diagrammerne på flere data end for nuværende.

Social (Wave 1)
Med den stadig stigende interesse for Sociale medier, så har Microsoft selvfølgelig også fokus på disse, og vil frigive en række nyheder omkring mulighed for at abbonnere på socialt indhold. Et socialt indhold kan også være interesser (personlige, faglive mv.) og kan kommer fra virksomhedens eget netværk, andre virksomheders netværk eller fra offentlige medier.
Læs mere i Release Preview Guiden: MSCRM2011_Release_Preview_Guide.pdf (873,79 kb)