af Henrik Jensen
11. oktober 2016 05:01

Fremtidsudsigterne for Microsoft Dynamics Marketing (MDM) og Parature, ser ikke ligefrem lyse ud, idet en række partnere er blevet informeret om at supporten og salg af produkterne måske allerede stopper den 1. november 2016. Åbne salgsmuligheder kan forlænges til juni 2017, og den endelige support af produkterne slutter 30. juni 2020.
Partnerne er informeret om at produkterne ikke bliver en del af Dynamics 365-platformen.
Det er den gode gut Flemming Bækdal fra firmaet For A Fact, som har tippet mig om nyheden, som endnu ikke er offentliggjort, ej heller bekræftet af Microsoft. Læs Flemmings blogindlæg om nyheden: Microsoft stopper for salg og support af MDM, også kendt som Microsoft Dynamics Marketing!...
Læs den engelsksprogede udmelding på MSDynamicsWorld.com (Engelsk): Microsoft reportedly preps Dynamics CRM partners for farewell to Dynamics Marketing, Parature...
OPDATERING: Jacob Mondrup fra Vivant har sendt mig et link som beskriver at der er indledt et samarbejde med Adobe om at benytte deres marketingsværktøj - Adobe Marketing Cloud - i forbindelse med Dynamics 365. Læs mere her (Engelsk): Microsoft Partners with Adobe on Dynamics 365...